- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
11

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning. — Den franske Roman fra Chateaubriand til Balzac. — Plan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SAINTE-BEUVE, STENDHAL . 1 1
empier i en Afhandling. Han har analyseret en Kvinde med ny og
stærk Kunst, han har skildret en ung Mand med dyb Oprigtighed,
med Vemod og Ironi, med Lyrik og Forstand, men han har som alle, der
ikke er Digtere og dog har alle Elementer til en Digter i sig, set
alt skønnere, stærkere og fremfor alt mere levende for sig, end det
blev, da det fra hans Hjærne flyttedes ned paa Papiret.
Men den store Digter kendes paa, at han formaar at skabe en
Verden. Han henter Materialerne i den Verden, han ser omkring
sig, men han benytter dem saaledes, at de danner et Hele, der paa
hvert Punkt har Lighed med det Gamle og dog er noget Nyt. Han
tvinger det Skiftende og evigt Strømmende under sin stærke Haand.
Midt i Larmen lytter han efter sit eget. Denne Styrke havde Stend-
hal, eller han skaffede sig den vel snarere for en Stund ved at
skrive den Roman, i hvilken han førte en bitter Livsopfattelse ud
i dens blodigste Konsekvenser.
Det var en Tid — og er maaske endnu — Skik i Frankrig at
drive det største Afguderi med Stendhals to Romaner, Le Rouge et
le Noir og La Chartreuse de Parme, navnlig med den første. Sainte-
Beuve og senere Flaubert fandt ganske vist disse Romaner afskye-
lige og mislykkede, men Taine, der var stærkt betaget af dem i sin
Ungdom, hvor han kæmpede mod Samfundet som Heltene hos
Stendhal, slog hans Ry fast, og kaldte ham „dette og de foregaaende
Aarhundreders største Psykolog". Da Naturalisterne søgte Til-
knytning i Fortidens Poesi, gik de til Stendhal, og da den psykologiske,
kosmopolitiske Retning vilde det samme, gik den samme Steds hen.
Mérimée og Balzac havde i hans egen Tid hyldet hans Værk, som
de fleste ikke forstod.
Det vilde være forstaaeligt, om den, der slet intet kendte til den
Litteratur, som er skrevet om disse Bøger, efter den første Læsning
stod underlig bar for Indtryk. Stendhal er en Digter, som skønt
han ikke er utilbøjelig til selv at tale med, dog aldrig giver sin
Læser et Vink, eller som, naar han gør det, bevarer et tvetydigt
Smil om sin Mund: „Hvis Læseren er meget ung, vil han forarges
over Forfatterens Beundring for dette Træ k"–––––-„Det vilde
maaske have været bedre slet ikke at omtale dette"–––––„Denne
Side vil paa mere end én Maade være til Skade for Forfatteren —
–––-•“ Han giver kun de allernødtørftigste Meddelelser om Om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free