- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
12

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning. — Den franske Roman fra Chateaubriand til Balzac. — Plan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

givelserne, i hvilke hans Romaner foregaar, alt det, som er udenom
hans Personer, er saa livløst og fjærnt, som var Romanerne sym-
bolske og ikke Nutidsskildringer. Stendhal, der som Filosof dyrkede
det 18de Aarhundrede, minder i denne Henseende mest af alt om
Voltaire. Heller ikke Personernes Ydre skildres med megen Kunst
eller Udførlighed. Sligt interesserede ikke Stendhal. For ham var
Analysen af de sjælelige Tilstande alt, en Sommernat var en Som-
mernat, derom var ikke mere at sige, men i Menneskenes Tanker
veksler det evigt; medens Munden frembringer Lyden, hvisker det
et Sted i Hjærnen noget andet — derefter lytter han.
Man maa næsten vide i Forvejen, at saadan er det, for ret at
kunne forstaa det. Man desorienteres ellers altfor let, desorienteres
i Le Rouge et le Noir over at man skal forstaa det franske Samfund
af disse Antydninger, desorienteres fordi man har altfor svært ved
at fatte Hovedpersonens Overlegenhed. Det kommer maaske af, at
man ikke ser Julien for sig. Intet er forunderligere end dette Men-
neske, om hvis Tanker man ideligt oplyses, men som man aldrig
iagttager. Édouard Rod, der har skrevet en fortræffelig Bog om
Stendhal, kalder Romanen et Skakparti, Julien flyttes fra Felt til
Felt med megen Kløgt, men hvor er Livet i dette?
Det findes — naar man ser rigtigt til. Det findes, naar man til
Forstaaelse af Romanerne bruger Stendhals Liv og tænker paa, at
Julien er Stendhal selv. Han har i denne Person ikke blot villet
gengive de Følelsessvingninger, han iagttog i sig selv, naar han stod
overfor Kvinder, eller naar han bevægede sig igennem Samfundet,
men han har ogsaa draget Konsekvenserne af sit aandelige Stand-
punkt, de Konsekvenser, som Livet selv ikke gav ham Lejlighed
til at drage. Storhedsdrømmen fra Napoleonstiden fyldte ham, han
vilde hige efter det største, han tørstede efter Lykke, og for at naa
den ænsede han ingen af de Love, Samfundet fandt sin Fordel i at
diktere. Han maatte netop uden om Loven, men paa denne Flugt
hindredes han ikke blot af Omgivelserne men ogsaa af sine egne
Tanker, af den Selvbevidsthed, der i de afgørende Øjeblikke traadte
hindrende mellem ham og Gærningen. Først til allersidst handler
Julien rent instinktmæssigt, det er, som slynges han op i et friere
Luftlag, hvorfra han ser ned paa de andre. Det synes ham ringe at
betale denne sit Livs reneste Lykke med Livet selv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free