Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning. — Den franske Roman fra Chateaubriand til Balzac. — Plan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i at skildre mødes her som jævnbyrdige Magter og indgaar et ubry-
deligt Forbund.
Men dybere set er Fejlen dog hos Mérimées Kunst, hvis man
ved Kunst vil forstaa ikke Digterens Forhold til et Stof, han tager
frem, naar han vil benytte det, men hans Forhold til Livet selv, som
ikke et Øjeblik lader ham i Fred. Til denne hellige Uro, der ikke
udelukker Kunstnerens Ro, mærkes intet hos Mérimée. Livet gav
ham ingen Opgaver, kun Motiver. Derfor staar der intet Værk efter
ham, derfor formaaede han kun at følge Stendhal i dennes Forhold
til Kunsten, ikke i hans Forhold til Livet. Tilsidst forærer han sin
høje Protektrice, Kejserinde Eugénie, Novellen Det blaa Kammer,
en glimrende udført Attrap, tom som en Salon-Aandrighed.
For den franske Romans indre Liv betyder Mérimée intet. For
- Romanteknikens Udvikling har han derimod betydet meget. Han
havde netop det, som man kunde lære af. Fasthed, Rankhed, Herre-
dømme over sig selv, „ein ganzer Kerl“ kaldte Goethe ham (Ecker-
mann) — Evnen til at begynde og ende, til at beregne Lysets og
Skyggens Virkninger, til at holde Læseren fast, snurre ham rundt
og støde ham bort med et Puf, naar Historien er ude alt dette,
der er saa besnærende, lærte franske Digtere i Tidens Løb af Me-
■ rimée. Han har skabt den lille Form, den kølige Kunst fra hans
/Værk strømmer Kulden ind i den franske Novelle. Hans Modsæt-
ning er Mussets Noveller, der lyser som ungt Bøgeløv, eller Gautiers
Romaner — tænk paa Sommerstemningen i Mademoiselle de Maupin
og Vagabondhumøret i Le Capitaine Fracasse —; Sentimentaliteten,
den romantiske Hang til at slentre fremad, Selvbeskuelsen, det rent
personlige Opgør, alt dette bryder Mérimée med og giver det i Vir-
keligheden et Knæk. De ringe Skribenter lærte af ham at finde en
Fagon. De virkelige Digtere kunde hos ham finde Impulsen til at
beherske Emnet, bringe det paa Afstand, saa det kunde overskues
v
, y;.. ’ i dets Realitet. Selv formaaede han ikke, hvilket Filon ogsaa frem-
■
U h æ v e r , at grundlægge Realismen i Frankrig, men han har været
t ’
. med til at skabe den realistiske Teknik.
1 Kunde Mérimée saaledes i Virkeligheden blot lære af Stendhals
Holdning uden at have Kraft nok til at arbejde sig op til den Højde,
‘ hvorfra Samfundet overskues, findes samtidig med ham en Skri-
bent, der paa en forunderlig Maade bringer Udviklingen til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
