- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
30

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Realismen. — Courbet — Proudhon — Champfleury — Feuillet — Murger — Feydeau — Augier — Dumas fils

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

just af denne Grund. Courbet, Bondesønnen, der fattig og fuld af
Ærgerrighed kommer til Paris, og som efter at have faaet den fulde
Bevidsthed om sine Evner forfærder sine Tilskuere ved at male
sit Hjemlands Folk just som de er, ved at skildre Skærveslagerens
tunge Dagværk, ved at afmale Præsternes forargelige Hjemfærd fra
Spisegilderne, ved at sætte levende Kvinders Kød og Blod ind i
Landskaberne i Stedet for idealiserede Gudinder og Nymfer, han
var jo netop en Agitator, selv om han blot malede saaledes, som
han maatte. Zola protesterede i Kunstens Navn mod Proudhons
Bog, fordi Proudhon fornægter den kunstneriske Individualitet, og
Flaubert brugte i et Brev til Brødrene Goncourt de groveste Ord om
disse „socialistiske Gadedrengestreger"]), men dette bør ikke for-
dunkle det dristige og nye Totalsyn, ud fra hvilket Bogen blev
skrevet. Der er noget af en ny Slægts oprigtige Syn paa Kunsten
i den. Hvorfra skulde Proudhon have faaet Sans for maleriske Fines-
ser eller for Kunstnerens Glæde over de Vanskeligheder, han over-
vandt? Han var selv som en ludfattig Vogterdreng gaaet hjemme
fra, havde under Sult og Slid erhvervet sig sine Kundskaber og
havde senere under Nød og Forfølgelse skrevet sine Kampskrifter
mod det kapitalistiske Samfund. Klart har han da indset, at hvis
Kunsten skulde være mere end Tidsfordriv for de rige Lediggængere,
maatte den blive et Udtryk for den Sandhed, som daglig erfaredes
af de Tusinder, der arbejdede og led. Han vilde i Kunstneren se en
Kampfælle i den sociale Agitation, og han viser ved at gennemgaa
Courbets Billeder, hvilken Nytte Politiken kunde have af Kunsten.
Gennem Proudhon og Courbet ledes Kunsten atter ind i den poli-
tiske Hvirvel, Realismen bliver revolutionær, akkurat som Roman-
sken havde været det i sin Tid. Men samtidig ser man allerede
her den Fare, der truede Kunsten ved dens intime Forbund med*
Demokratiet. Ikke blot trues Kunstnerens Individualitet i en Bog
som Proudhons, fordi Publikum her bliver gjort til en Dommer,
hvis „du skal" Kunstneren maa lyde, men ogsaa Kunstens Virke-
midler indskrænkes, naar dens eneste Opgave bliver at forstaas af
de mange, naar Idealet var, at Jærnbanestationernes Murflader blev
bedækkede med betydelige Kunstneres Værk (Champfleurys og Cour-
bets Plan). Det er da ogsaa betegnende, at samtidig med at Cour-1
1) Corresp. III. S. 289.
: év,
;’
V J

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free