Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Realismen. — Courbet — Proudhon — Champfleury — Feuillet — Murger — Feydeau — Augier — Dumas fils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstner altid vil blive Fortolkning; han anviser — ligeledes som
Zola — Diderot en Plads som Foregangsmand, og han forsvarer
endelig — atter som Indledning til Zolas Polemik — Courbet mod
Proudhons Forsøg paa at tage hans Kunst til Indtægt som socialis-
tisk Agitation. Sligt ligger udenfor Kunstens Opgave, Kunstnerne
staar over Partierne.
Champfleury er en Mand, som har mange af de rigtige Tanker,
men hvis Personlighed ikke var betydelig nok, til at han kunde
drage den rette Fordel af dem hverken som Kritiker eller som Dig-
ter. Han ser klart, at-noget nyt vil komme, i 1850 skriver han:
„Tidspunktet er gunstigt for dristige unge Aanders Udvikling, den
næste Halvdel af Aarhundredet vil blive en ny Tids, der vil gøre
sig gældende i Poesien, Kunsten og Videnskaben“1), men selv knu-
stes han mellem de to Halvdele af Aarhundredet mellem Balzac
og Flaubert, og hans Navn og Virksomhed er naturnødvendigt, ved
den højere Uretfærdighed gaaet i Glemme.
Champfleurys digteriske Produktion bestaar af en Række Ro-
maner, der skildrer Bohémeliv og Smaaborgerlivet i Provinsen.
Naar man dertil føjer Fortællingen Fajenceviolinen (Le violon de
faience*
2), som handler om to Mænd, der gribes af Samlermani, da
har man Rammerne omkring hans Liv. Han modtog dybe Indtryk
af Provinsens Kedsomhed, han kastede sig muntert ud i Paris’
Boheme- og Theaterliv, han trak sig ud deraf for at hengive sig til
saadanne kunsthistoriske Studier, der betinges af Sansen for det,
som erhverves vanskeligt og kun forstaas rigtigt af „Kendere .
Han var sikkert Realist i sin Digtning, forsaavidt som hans Bøger
genspejler hans eget Liv. Men han forstod ikke rigtigt, hvad Rea-
lismen fordrede. Han kan ikke fastholde Sandheden, fordi han føl-
ger sin Trang til at overdrive, og der er over.hans Fremstilling ikke
den fastsluttende Sikkerhed, som Flaubert vandt derved, at han vilde
være sanddru og ikke andet. Champfleurys Bøger er løse og til-
fældige, derfor er de ogsaa saa hurtigt faldne sammen. Det vilde
være til liden Nytte at gennemgaa Bøger som Les aventures de Ma-
demoiselle Mariette, en vittig men ogsaa barnagtig Bohémeroman;
Les souffrances de M. le professeur Delteil, der behandler Skolelivet
1) Grandes figures d’hier et d’aujourd’hui, Indledningen.
2) Udg. i en saakaldt Pragtudgave, der findes i Kunstindustrimusæets Bibliotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
