Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Realismen. — Courbet — Proudhon — Champfleury — Feuillet — Murger — Feydeau — Augier — Dumas fils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa mesterligt i Madame Bovary, bringer hverken Personerne frem
eller tilbage, den unge Greve er den stadig forelskede, Louise er me-
lankolsk, kysk, tilbageholdende, tilsidst, da hun ved en Række farce-
agtige Hændelser troer, at Greven bedrager hende, vred og ulykke-
lig. Champfleury forlader nu disse sine Hovedpersoner for i en
Række overdrevne men ofte snurrige Optrin at more sig over Pro-
vinsboernes Taabeligheder, han lader dernæst Greven holde Stæv-
nemøder med Louise og lader hendes Svigerinde opdage det. Det
kommer til ydmygende Scener, og hun føres tilbage til Hjemmet,
hvor Svigerinden tyranniserer hende. Hun taaler det længe, som den
taalmodige Engel hun er, men tilsidst flygter hun til sin Ven, de
rejser til Paris, og hun lever med ham dér og i Schweiz som hans
blide Elskerinde. Hun er i den hele Bog en „Engel“, som Flaubert
sagde, og alle de andre Personer skygger over hendes Skikkelse.
Bogen ender med et Brev fra Greven til en Ven. Vi ser, at hans
Kærlighed langsomt svækkes, nu da den første Spænding er forbi,
og vi hører, hvorledes Louises Mand efter Aar og Dags Forløb op-
dager, hvor hun er, og griber hende og Greven og lader ham arre-
stere. Brevet og Bogen slutter saaledes: „Det er nu fjorten Dage
siden! — Jeg elsker hende højere end nogensinde, nu da jeg er
skilt fra hende. Min Sagfører raader mig til at henvende mig til
Hr. Creton for at slippe ud af Varetægtsfængslet. Det afhænger af
Ægtemanden; ved at betale en Kaution kan jeg blive fri, indtil Dom-
men falder, og den er utvivlsom, da vi blev grebet sammen. Jeg
foretrækker ikke at bede Hr. Creton om nogen Tjeneste. Bagefter
mødes Louise og jeg igen!
Men saa!–––––-“
Dette Omslag hos den unge Greve er det finest tænkte i Bogen,
men det er ikke hidført med den psykologiske Kunst, som kræ-
vedes.
Baade i Emnet og i enkelte Iagttagelser er der Ligheder mellem
Champfleurys og Flauberts Bøger. Vi har i Borgerfolkene i Molin-
chart set de første grove Omrids til Madame Bovary, vi har dvælet
paa et af Trinene, der fører op til Flauberts Berømmelse.
Det er overhovedet det betegnende for adskillige af disse Skri-
benter, at man altid ved Læsningen af deres Bøger mindes andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
