Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Realismen. — Courbet — Proudhon — Champfleury — Feuillet — Murger — Feydeau — Augier — Dumas fils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/ Moder. “ Saa dristig er Planen — der er laant fra Balzac. En Rastig-
nac, der er adelig, en Mand, som er fattig, men som vil være rig
( og have Magt. Men hos Feuillet findes kun Masken. Det er ikke
! Udviklingen, han skildrer, han henter ikke Træk fra Træk i sin
\ egen Bevidsthed, Skikkelsen groer ikke løndomsfuldt, men den er
„taget paa Kornet1
1
, det vil sige: kigget paa og tegnet af en Uved-
kommende og derpaa snildt anbragt i en Del ypperligt konstruerede
Scener. Derfor kan Feuillet give saa udmærket Besked om alt.
Han gør Skikkelsen saa klar, som aldrig et levende Menneske bli-
ver. Ved hele den Ordflom han er i Stand til hvert Øjeblik at slippe
løs, og hvormed han mener at blænde, viser han i Virkeligheden
blot, hvor let han har gjort sig Arbejdet. Til Gengæld gør han ogsaa
Arbejdet let for Læseren — saa let, at det næsten er umuligt at
huske hans Romaner. Han skriver med saa tydelige Ord, at der
slet intet bliver tilbage for Fantasien og Eftertanken. Han giver en
Besked, som Læseren helt passiv maa tage imod. Allerede paa Side
55 faar man f. Eks. den Oplysning, at Louis de Camors tager sin
Faders Testamente til Program for sit Liv. Og der fortsættes saa:
„Med disse frygtelige Vaaben, der benyttedes af en glimrende For-
stand og en kraftig Vilje, traadte han atter ind i Livet med rolig og
alvorlig Pande, indsmigrende og uforsonligt Blik og med Smilet om
Læberne, som vi har set ham. Fra dette Øjeblik af var der ikke en
Sky i hans Tanke eller over hans Træk, der syntes at bevare en
evig Ungdom.“
Hvor det er paatrængende og livløst.
Men i en Roman som M. de Camors tager Feuillet dog et Parti.
Man kan sige, at han ikke er upaavirket af den realistiske Littera-
tur, fordi han med sin indsmigrende Veltalenhed forsøger at bilde
Læseren ind, at han er sand, selv om han ikke, som Realisterne, siger
den rene Sandhed men „tilslører1
1 den. Det er et Vidnesbyrd om
Realismens Styrke, at selv Forfatteren af Le roman d un jeune
komme pauvre, der vel nok er en af de usandeste Bøger i den fran-
ske Litteratur, tvinges til at gøre Realiteten Indrømmelser.
Har man saa læst disse Bøger, er der noget helt forfriskende ved
at læse Murgers og Feydeaus Skildringer fra det samme Tidsrum.
Disse overvundne Forfattere, hvis Bøger aldrig naaede de 200 Op-
lag, er langt betydeligere end Feuillet og skildrer Tiden med større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
