- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
45

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Realismen. — Courbet — Proudhon — Champfleury — Feuillet — Murger — Feydeau — Augier — Dumas fils

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa Scenen knuser Giganten Realismens snævre Grænser. Se paa
Mercadet! Hver Nerve i ham er spændt, han er ikke et Minut i
Ro, hans Hjærne er en Esse, hvor Tankerne bearbejdes i en flam-
mende Ild. Han staar, naar Tæppet gaar op, ikke foran Ruinen, men
han er midt i den, fra alle Sider styrter Kreditorerne imod ham, og
han søger at undgaa dem ved alle Krumspring. Han er det ædle
Vildt, der ikke har andet end sin Behændighed at stole paa. Men
Hundene bider sig fast i ham, har han klaret sig fra den ene og
troer sig fri, styrter den næste frem. Han er beundringsværdig ved
sin Udholdenhed. Og han er genial ved sit Menneskekendskab. Han
tumler med alle disse Kreditorer, fordi han véd, hvordan hver en-
kelt skal tages, hvilken Løgn just denne Mand vil falde for. Men
allermest genial er han ved sin Fantasis Rigdom. Han betaler vir-
kelig sine Kreditorer, fordi han aabner nye Udsigter til Indtægts-
kilder for dem. Han bedrager dem forsaavidt ikke, som han virke-
lig ser Forretningen, der kunde gøres, for sig. Han ser Guldstrøm-
men, der risler gennem Børsens skidne Kanal, og det lykkes ham
Gang paa Gang at faa den til at stige og synke, som det passer
ham. Han er Svindelen i egen Person, et farligt Uhyre, der
sover med aabne Øjne og altid ligger paa Lur. Og dette Uhyre
ligger paa en Skat af Guld, Dynger af Guld, der strømmer og ris-
ler i Kaskader — „jeg ser baade blaat og rødt og gult. Det er som
tusind Regnbuer drejede sig omkring mig“, udbryder Mercadet i
Skuespillets Slutning.
Hos Augier er Guldet ikke en „Skat", heller ikke som hos Scribe
elendige Theaterpenge, men god og solid Mønt. Det er nok stundom...
Millioner, der tales om, men de er tjente ved Arbejde, selv om
Arbejdet ikke var honnet. Mercadet er skabt af en Digter, der selv \
havde ruineret sig paa fantastiske Spekulationer, men Prokurator
Guérin er skildret af en Mand, der kender Juraens mange Krog-
veje og de arbejdsomme Prokuratorers frække Snuhed. Om disse
Penge, der er skrabet sammen i det virkelige Samfund, ræsonneres
der akkurat som ude i Livet. Denne Realisme er klar og fornuftig
som en velfyldt Pengepung.
Og Spørgsmaalet om Pengene tages frem atter og atter i Augiers
Skuespil, alle Sidespørgsmaal debatteres, Sagen vendes og drejes
som en Mønt, før den besindigt gives ud. Baade Spekulanten og
r

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free