Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Realismen. — Courbet — Proudhon — Champfleury — Feuillet — Murger — Feydeau — Augier — Dumas fils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indrømme Interessen af det Spørgsmaal, om en lastefuld Dame skal
have Lov til at ægte en brav Mand, vil ogsaa villigt diskutere dette,
om en brav Mand skal have Lov til at ægte en brav ung Kvinde,
der har et uægte Barn. Dumas’ Emne er altid Forholdet mellem
Mand og Kvinde, hans Tanke arbejder ustandseligt med dette Pro-
blem, flyttende Anklagen fra den ene Part til den anden, byttende
om paa Personerne til Fordel for Problemet. Udgangspunktet er
atter her Realismen, man kunde sige en dobbelt Realisme. For det
første den, at Dumas kun vilde skrive om det, han kendte. Det er
en bekendt Sag, at Ræsonnøren i Demimonde, Olivier de Jalin, var
Dumas selv, og han selv siger det Gang paa Gang. Naturligvis er
her ikke Tale om noget Portræt — alene af den Grund ikke, at
Olivier slet intet Menneske er —, men Arten af de Mennesker, hvor-
til Dumas hørte, er angivet. Hvis nogen nu vilde paastaa, at denne
Olivier kun er et ulideligt Mandfolk, som ikke bestiller andet end
at færdes mellem Kvinder og holde moralske Foredrag om sin egen
Hæderlighed, saa vilde denne Paastand vel ikke være helt urigtig,
men den er for snæver. Olivier er en Mand, der er stillet saaledes,
at han kun ser en Del af Samfundet. Alle de, der handler aktivt og
som opfylder Kontorer, Arbejdslokaler, Læresale og kort sagt giver
hver Dag sit i uafbrudt Beskæftigelse med Realiteter, kender han
ikke. Det er en uhyre Mangel ved ham og gør ham baade ind-
skrænket og irriterende. Men til Gengæld har han erhvervet sig en
Række Kundskaber om Kvinderne og om Mændenes Forhold til
dem, som kan blive meget værdifulde. Han er ingen Lediggænger
i den Forstand, at hans Hjerne ikke arbejder. Tværtimod, han har
den Lidenskab at ville trænge ned under Overfladen, og han kan
derfor raabe sit Varsko til de andre, der paa Grund af deres man-
gehaande Forretninger ikke har haft Tid til at se saa meget som
han.
Dumas skrev om Olivier de Jalins Verden. Men dernæst kunde
han med Rette paastaa, at i denne reelle Verden var vel Forholdet
mellem Kvinder og Mænd det reelleste af alt, det hvorfra alt tager
sit Udspring, ikke blot Menneskets Tilblivelse, men hele dets Kamp
og Udvikling.
Derfor kan man sige, at Udgangspunktet var Realismen. Dertil
kommer saa et akkurat ligesaa borgerligt reelt Synspunkt som Au-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
