- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
54

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Realismen. — Courbet — Proudhon — Champfleury — Feuillet — Murger — Feydeau — Augier — Dumas fils

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med hende og tilfældigvis var saa dødssyg, at han, skønt han havde
ødelagt sig ved Udsvævelser, ikke gjorde Angreb paa hendes Dyd.
Dumas’ Skuespil var dødsmærkede fra Fødslen. Realismen paa The-
atret har de baade gjort Gavn og Skade. De gjorde den Gavn, at
de paa Grund af de Problemer om Forholdet mellem Kønnene, som
de for en overfladisk Betragtning behandlede, vakte Modsigelse og
Forargelse; derved banede de Vejen for en dybere Drøftelse. Men
de gjorde Skade, fordi de ydermere befæstede Svælget mellem The-
atret og den øvrige Digtning, fordi de regnede med Theatrets Krav
som noget bestemt og afsluttet, skønt det tværtimod er i Udvikling
som alt andet.
Saaledes var da den Realisme, der omgav Flaubert. Alle disse
Forfattere staar midt i Livet, der er noget handlekraftigt ved dem,
de vil helst gribe aktivt ind. Men enten var deres Følelse for Kun-
sten ringe, eller ogsaa tog de urigtige Flensyn til den. De forstod
lidet af, at Sandheden krævede den fuldstændige Sandhed, hvis den
digterisk skulde komme til sin Ret. Der er ligesom ingen Stilhed
om deres Værker. Vekselvirkningen mellem Livet og deres Digtning
er hurtig nok, men man har altfor sjældent Indtrykket af, at det
var en hensynsløs Sandhedens Forkæmper, som lyttede og saae.
Disse Digtere havde deres Mission i Øjeblikket, der var Larm og
Kamp om deres Værker. Men Eftertiden har ikke meget at hente i
dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natroman/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free