Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrive. De digter altid paa Helheden, paa deres samlede Opfattelse
af Livet. Meningen med Poesien er for dem ikke den: hurtigst mu-
ligt at oplyse Læserne om hver personlig Hændelse i Digterens Liv,
men disse Digtere, der aldrig vil tale om sig selv, skriver ikke
en Linje, som ikke er særegen, og de tager hele Verdenshistorien
og hele Skabningen til Indtægt for den Helhedsopfattelse, som er
deres og ingen andens. De er dybt personlige i deres tilsyneladende
ganske upersonlige Kunst.
Leconte de Lisle fødtes 1818 paa Øen Réunion i det indiske
Ocean. Hans Fader, der ligesom Flauberts Fader var Læge, opdrog
ham haardt, han havde en ulykkelig Barndom. Som ung Mand
sendtes han for at uddanne sig til Handelen paa Rejser, bl. a. til
Indien, men efter at være vendt hjem til Frankrig gav han efter for
sine Interesser og studerede Græsk, Italiensk og Historie. Samtidig
paavirkedes han af Tidens socialistiske og idealistiske Idéer, han
var med i 1848 som Republikaner, men da Menneskene lidet sva-
rede til hans Drømme, trak han sig saaret tilbage. Dog traadte han
frem, da Regeringen afskaffede Slaveriet i Kolonierne. Han tog
Initiativet til en Tak fra Kreolerne til Rigsdagen, skønt de Plan-
tager, hvorfra Familjens Formue stammede, tabte ved Frigivel-
sen. Harmfuld berøvede hans Familje ham den Understøttelse, hvoraf
han hidtil havde levet-.
En sørgelig Barndom, et idealistisk Opsving og en dyb Skuffelse
ved Samlivet med Mennesker, saaledes er Baggrunden for Leconte
de Lisles Poesi.
Denne Poesi bestaar af en Række Digtsamlinger Poémes anti-
ques (1852), Poémes barbares (1862), Poémes tragiques( 1884) o. fl.—,
der uden at følge nogen fast Plan skilder Optrin fra Inderes, Grækeres,
Skandinavers, Ægypteres, Syreres, Perseres, Jøders, Muselmænds,
Spanieres Liv, Optrin, der i stærkt sammentrængt Form søger at
gengive det karakteristiske, det symbolske. Bedst kender Leconte de
Lisle Grækerne og den tropiske Natur, her digter han paa en nøje
litterær Kundskab — han var en højt anset Oversætter af græsk
Poesi — og paa Selvsyn, men sikkert har det overalt været hans
Stræben ikke at nøjes med den overfladiske Viden, selv om han
naturligvis ikke altid naaede helt ind til Kærnen. Hvad han f. Eks.
skriver om Nornerne, om Angantyr og om. Elverfolk er korrekt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
