- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
57

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men om noget direkte Forhold til Kilderne er der ikke Tale, han
kan hverken gengive Skjaldekvadenes eller Folkevisernes Tone.
Hans Formaal var ogsaa andre end at skabe en Række Pasticher.
Han vilde for det første, paavirket af Tidens religionshistoriske
Videnskab, vise Religionernes indre Liv, deres Sandhed hver i sit
Øjeblik, hver i sin Civilisation, saaledes at Troen paa en enkelt
Religions absolutte Sandhed er en Illusion. Derfor hader han Kato-
licismen og dens Dogme om, „at den hellige Kirke har sagt alt,
hvad der skal vides“, derfor kalder han Middelalderen „de for-
bandede Aarhundreder“ og ser i Videnskaben, der forklarer den
evige Skiften, den virkelige Frigørelse. „Hver Videnskab lyver“,
lader han den katolske Kirke udraabe. Paa dette Udraab fælder han
den. Men dybere end dette ligger hans Trang til at leve sig ind i
de skiftende Civilisationers Liv. Han aander befriet i en anden Luft
end Samtidens, han føler sig som Mennesket, som det evige Livs-
princip, der i de forskellige Tider har antaget forskellige Former, og
dog er det samme. Den ensomme, hvis Verden er snæver og ringe,
skaber sig derved en Frihed og Rigdom, der er ubegrænset, han
føler sig i Slægt med alt, hvad der har levet, ikke blot Mennesker,
i hans Sjæl er Genlyd af Dyrenes Brøl og vilde Fugles susende
Vingeslag. Den menneskelige Viden om Tidernes Udvikling bliver
ham en Bro ind til svundne Dage, hvor han kan leve et .Liv, der
synes ham virkeligt.
Helst søger han Skønheden. Derfor elsker han Grækenland og
hader Kristendommen, som stenede den hedenske Skønhedslængsel,
derfor beruser den tropiske Nats Vildhed ham og luer i hans Tan-
ker. Men hvad nytter denne Længsel? Jo skønnere han drømmer,

*


jo stærkere føler han blot, at alt er Illusion, alt er forbi. Og han
higer efter de skønne Drømme, de skønne Ord, den skønne Verse-
linje, i hvilken hver Klang er saa nøje afstemt, han higer efter
denne Harmoni af Skønhed med en Fortvivlelse, der stiger til Had.
Han skildrer Grusomheden og Lidelserne med en Vildskab som den,
der i Ekstase tilføjer sig selv Lemlæstelser. Han skildrer sig selv
som Løven, den frie og ensomme, der fanges, sættes i et Bur til
Skuespil for den taabelige Mængde, og som efter forgæves at have
rendt Hovedet mod Tremmerne pludselig hører op med at spise og
drikke for at dø. „O Hjerte, Du altid oprørske, som stønnende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natroman/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free