- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
59

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

\
Hverdagen. Al den Sekstensaariges Trang til og Glæde over at
blive svunget op over de smaa Pligter og de dagligdags Mennesker
fik Udtryk i hans Hyldest af de romantiske Digtere og hans Kær-
lighed til Rabelais og Byron, der udfordrede Samfundet og haanede
det. Det var de store Følelsers Tid og de store Ords. Verden var
kun et Skuespil, som han vilde le af. Hvortil den pinlige Analyse?
Lad os løfte os over det hæslige. Og pludselig bygger Milieuet sig
op omkring dette og gør denne Sekstenaarige til Gustave Flaubert,
naar han udbryder: „Thi den skønneste Kvinde er ikke længer
smuk, naar hun ligger paa Anatomisalens Bord med Tarmene op
over Næsen, Benet flaaet og en slukket Cigarstump paa den ene Fod.“
I disse Ord ser man for første Gang Flaubert. i den Konflikt,
der var hans egen og vedvarede hele hans Liv. Mange Aar efter
skrev han disse baade for ham selv og for Tiden dybt betegnende
Ord: „Det er mærkeligt, saa.jeg tiltrækkes af medicinske Studier
(Vinden blæser ad den Kant i vort aandelige Liv.) Jeg har Lyst til
at dissekere. “ J) Som han med en Gysen, der jog ham frem, har
fulgt sin Faders Færd, saaledes stod han altfor tidligt med Kni-
ven i sin Haand for at blotte sit eget Indre. Forunderlig tidligt luk-
kede derved de store Aanders Ensomhed sig omkring ham. Omend
hans Pessimisme stundom er meget naiv og ikke videre ualminde-
lig, er der dog noget ejendommeligt personligt og kraftigt ved den,
som viser, hvor dybt inde fra den kommer. Paa en Maade var han
i disse Aar som andre unge Mænd: han fuldendte Skolegangen,
kom til Paris for at studere Jura, kededes ved Studiet og ofrede
det dog al sin Tid, medens han længtes hjem eller drømte om Rej-
ser til fjærne Lande. Det er altsammen noget, andre har gjort før
og efter ham. Men der var en forunderlig Bølgen i hans Sind, han
var saa højt oppe og saa dybt nede, som kun de Udvalgte naaer.
^Hans Foragt for Menneskenes Dumhed og hans Længsel efter Skøn-
,hed arbejdede sig helt selvstændigt frem i ham og blev to Kræfter,
der kunde bære hans Liv. Disse to Følelser betingede hinanden:
ijo mere han længtes bort fra det, der omgav ham, jo dybere maatte
han hade disse Omgivelser, og da han manglede Kraften til at bryde,
familjekær og pligtopfyldende som han var, blev Konflikten i disse
Aar kronisk og slap ham aldrig. Han omtalte for sin Ungdomsven
*) Corresp. 1859 III B. S. 168.
- i
: h ‘
, t
J

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free