- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
60

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maxime du Camp to Bøger, han tænkte paa at skrive: en øster-
landsk Drøm og en Spot over Menneskenes Dumhed, to af hans
Værker løftede sig allerede over hans Horisont.
Men han skulde blive endnu mere ensom. Da han var 21 Aar,
ramtes han under et Ophold i Hjemmet af et epileptisk Anfald. Og
der fulgte nu nogle Aar, hvor Sygdommen knugede ham til Jorden.
„Den kastede ligesom et Slør over hele hans Liv“,siger hans Niece,
der stod ham meget nær.x
) Han vovede sig ikke mere ud, Rædslen
drev ham hjem, og hjemme modtoges han af Døden: Faderen døde,
hans Søster, som han elskede, døde, og nu var han alene med den
fortvivlede Moder, som han knyttedes til i de Sørgendes nære Sam-
liv. En enkelt Gang tog han til Paris og følte sig vel i Larmen,
men han maatte atter tilbage til Rouen, den taabelige By, eller til
Croisset, en lille Ejendom i Nærheden, som blev hans virkelige Hjem.
Fra Vinduet i sit Arbejdsværelse saae han Seinen glide forbi og
Skibe, der kom og gik. Han var nu 25 Aar, „jeg er moden", siger
han selv. Og han var det. Han naaede aldrig videre, end han var
nu. Mellem ham og Livet var et Mellemrum. Det bød ham intet.
Vennerne spredtes om i Verden og havde deres, han selv havde
ingen Opgave, nu da han ganske havde opgivet Juraen. Og dog
|! længtes han. Han længtes efter at være som de andre. Efter at
| gøre sig vel lidt, faa Æreslegionens Kors, poussere sig selv, nedsætte
sig og tage sig en Kone. Han fristedes af Livet, man mærker det
paa hans Hads og Foragts Styrke. Og 24 Aar gammel saae han paa
en Rejse et Billede af Breughel: Sankt Antonius’ Fristelser — han
fik Lyst til at skrive det om til et Drama, sit eget Drama, sine Fri-
stelsers og sin Ensomheds. Men der var endnu noget tilbage at
gøre for ham. Han havde opdraget sine Følelser til at give Afkald
paa det meste, skriver han, han havde frivilligt berøvet sig selv/
saa.meget, at han følte sig rig i den mest absolute Fattigdom og[
dog, der var endnu Fremskridt, han kunde tage. Hans „éducation
sentimentale" er lige ved at være færdig. Tre af hans store Værker
er nu ved hans 25de Aar levende i hans Tanker, skønt han ikke
har nedskrevet dem og næppe véd, hvordan det skal ske: den øster-
landske Fortælling, Romanen om Menneskenes Taabelighed, Beret-
ningen om Følelsernes Opdragelse af Livet til at lide alle Savn.
i) Souvenirs intimes af Caroline Commanviile i 1ste Bind af Correspondance de G. Flaubert.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free