- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
61

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alt er hans eget, udsprunget dybt nede i hans Væsen. Han forstod
dunkelt, at alt dette kan blive til Kunst. Kunsten var den eneste
Trøst, han kunde se. Ikke Produktionen for at vinde Ry — hvad
han producerede i disse Aar, udgav han ikke —, men Bevidstheden
om, at der var noget i Tilværelsen, som ikke var lukket for ham.
Baade sine Drømme og sin Smerte, sin hele Styrke, skjulte han
under Ordet Kunst som det Sværd, der i Sagnet er gemt under en
Klippeblok.
Maaske anede Flaubert ikke, hvor rig en Skat han besad. Han
turde i hvert Tilfælde ikke benytte den helt endnu. Han nærmede
sig den ad Omveje gennem hundrede Bøger, som han studerede
for at udvikle sig. Hans Arbejdsmetode blev i disse Aar uhyre kom-
pliceret. Han læste og læste og gjorde store Uddrag, heri viser sig
hans Arbejdstrang, hans Trang til at sætte et reelt Arbejde mod
alle Drømmene og Længslerne. Og han, der var svag, og over hvis
Tanker Døden altfor ofte skyggede, elskede nu det mandige i Lit-
teraturen, Homer, Tacitus, Shakespeare, Voltaire. Candide læste han
atter og atter.
Alt i ham er Modsætningernes Spil, han levede aldrig lige ud, C.
uden Ræsonnement og „Kunst", uden at tænke paa sig selv. Han
var tværtimod altid oplagt til at analysere sit eget Indre i Brevene,
der evigt gentager det samme. Saaledes dræbes hans Handlekraft. x’
»Jeg var fejg i min Ungdom, jeg var bange for Livet", tilstod han ^
mange Aar efter.1) Og Ensomheden bliver snart for ham en Skum-
ring, i hvis svindende Graa han ser de andres fortrukne Ansigter
og meningsløse Kamp for intet, snart et Mørke, der svøber sig om
ham, og i hvilket han hulkende af Smerte kryber sammen.
Man kan forstaa hans Mangel paa Evne til at leve Livet ved
at betragte ham i et Forhold, hvor en ung Mands dybeste Længsler
opfyldes, og hans Handlekraft stilles paa den største Prøve.
Fra Flauberts 25 de og 26 de Aar findes en stor Række Breve
til Fru X, som han traf og elskede, efter at han fra sit fjortende til
sit tyvende havde tilbedt en anden Kvinde uden at turde sige hende
det. Fru X skænkede ham alt, hvad han turde haabe. I de faa Øje-
blikke de var sammen — hun boede i Paris — Elskovens Tilfreds-
stillelse, i de lange, lange Tider de var adskilte Længselens Fryd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free