- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
63

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig selv og kun lever for Formen, for det Skønne og ikke tænker
paa at gøre Nytte eller præke en Lære. Af sit Hjertes Nød skriger
han til Kunsten, som han gør til en fjern, ubevægelig Guddom,
der med et koldt Blik skuer ned paa Menneskenes Ulykke. Kær-
ligheden befriede ham ikke. Just i disse Aar skrev han den første
Antonius Fristelse, som han i 1849 læste højt for nogle Venner, der
til hans uhyre Skuffelse fandt Bogen mislykket.
Heller ikke en stor Rejse til Ægypten og Grækenland, som han
umiddelbart efter foretog sammen med Maxime du Camp, gjorde
ham friere og gladere. Det var ham en Smerte at rive sig løs fra
Moderen, der kun modvilligt gav Slip paa ham, og han plagedes
paa selve Rejsen af Selvbebrejdelser, fordi han havde forladt hende,
og af Spørgsmaalet: hvad saa? Rejsen gav ham tusinde Indtryk —
mere af Byer end af Naturen, som han havde drømt sig, omtrent
som den var —, i hans Fantasi lyste skønne Farver og fremmede
Mennesker, der stimlede i brogede Dragter, men nye Impulser fik
han ikke. Han havde ved sin Afrejse af Overtro ladet sin Stue
være urørt, han kunde ved Hjemkomsten sætte sig ved sit Bord og
begynde forfra, hvor han havde endt. Som han skrev: „Jeg kom-
mer hjem, som jeg rejste ud, blot med nogle færre Haar uden paa
Hovedet og mange flere Landskaber inde i det.“
Og dog — man vender aldrig tilbage som den samme. Rejsen
havde været et Eksperiment, der mislykkedes. Han havde kastet
sig ud i Strømmen, og nu dreves han tilbage igen. Og hvad han
havde opnaaet var i Virkeligheden det, at den sidste Dør mellem
ham og Verden nu stængedes. Han havde gjort op. Han kunde have
.elsket at rejse altid, hvis ikke Hjemmet havde kaldt saa stærkt paa
ham, men til Menneskene følte han sig mindre knyttet end nogen-
sinde. Paa Rejsen havde han frydet sig over alt det latterlige, han
mødte hos Mennesker, og naar han udefra betragtede Vennernes
Liv og saae dem stifte Hus og Hjem og blive Deltagere i Samfunds-
komedien, følte han sig stærk i sin Ensomhed. Og da han saa igen
sad paa sin vante Plads og genfandt sin sørgmodige Moder, sine
Bøger og Udkast, sin Elskerinde og sine Planer, indsaa han, at nu
var Handlingens Tid kommet. Han er vokset. Hans Theori om Kun-
sten og Stilen hævdes i stedse voldsommere og kraftigere Ord,
hans Dom over Menneskene er ubarmhjertig, stigende til Vildskab,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free