Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er Bogens Centrum, rimeligvis ogsaa en Del af Emnet fra den før-
ste L’éducation, men taget op paa ny, da Flaubert kunde omsejle
den aldrig udtalte Kserlighed, han havde følt fra sit 14de til sit 20de
Aar. Vemodig beskuer han den nu, den Elskov, i hvilken den unge
Mand vil give alt, og hun intet vil modtage, Elskoven, som er Blik
og Drøm, men næsten aldrig Ord og Handling, den aldrig tilfreds-
stillede Lidenskab, der tilsidst bliver to aldrende Menneskers sørg-
modige Farvel til Livet. Dette Kærlighedsforhold mellem Frédéric
Moreau og Fru Arnoux, det er Måtho og Salammbo flyttet ind i
Nutiden, det er atter den dybe Længsel og den forunderlige Op-
vaagnen, det er Kærligheden, saaledes som den meget unge drøm-
mer den — eller den meget ensomme.
Flauberts Ensomhed og Afhold viser sig i hans Opfattelse af
Kærligheden som den store Lidenskab, der enten kræver Orgier
eller Fornægtelse. Han mangler Mellemtonerne. Enten en Skare af
skønne, yppige Skøger, hvis nøgne Skuldre, udstrakte Arme og
spændte Legemer danner en levende Pyramide op imod en Cham-
pagneflaske, hvorfra Proppen springer i et skummende Knald, eller
den uberørte Kvinde, der skinner i Solen som et Jomfru Maria
Billede med en gylden Glorie.
Saaledes drømmer Munken i sin Celle, saaledes fristes den hel-
lige Antonius. Alt, hvad Flaubert har skrevet, omsluttes da ogsaa af
Værket La tentation de Saint-Antoine, hvis Tilblivelse strækker sig
fra hans 24de til hans 51de Aar.
Intet af Flauberts Værker er begyndt med en saadan Varme som
dette. Mange Aar efter mindes han den Tid: „O lykkelige Dage,
da jeg arbejdede paa den hellige Antonius, hvor er I henne? Den
Gang skrev jeg med hele min Sjæl,"1) og i et andet Brev klager
han over, at han har lagt for meget af sig selv i Værket, „thi jo
mindre man føler en Ting, jo bedre kan man skildre den som den
er,“ „men i Stedet for den hellige Antonius er det mig, som er i
Bogen, saaledes at Fornemmelserne bliver mine og ikke Læserens."2)
Hvor meget Vennerne har skadet det færdige Værk, da de før Rej-
sen gjorde Flaubert ked af det i dets første Skikkelse, er det natur-
ligvis nu umuligt at vide, men der er Dele i det, som er blevet
r) Corresp. 1853 II S. 167.
*) Corresp. 1852 II S. 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
