Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde kun skildre Emma Bovary, fordi hun, skønt hun ligesom Fré-
déric Moreau er anbragt i en lavere Plan, levede i samme Stem-
ninger som Flaubert. Hvad er da hendes Skæbne? Hun opdrages i
et Kloster, efterat hendes Barndom paa Landet ligesom har forberedt
hende paa at se Livet i romantiske Drømme. Den romantiske Digt-
ning griber hendes Sind og løfter det ind i fjerne Riger, hvor Dig-
ternes Skikkelser tilhvisker hende Ord som Lykke, Lidenskab, Be-
ruselse — Flaubert udhæver Ordene og bærer paa dem Emma op
paa det hellige Bjærg, hvorfra hun ser det forjættede Land. „Jeg
drømte om Elskov, Hæder og Skønhed. Mit Hjerte var stort som
Verden og aabnede sig for alle Himlens Vinde. Men lidt efter lidt
er jeg skrumpet ind, slidt ud, visnet hen–––-,“ det er ikke Emma,
der skriver dette, men Flaubert selv i et Brev til en Veninde, og
han slutter med at spørge: „Jeg fortæller Dem min Historie, er det
ikke ogsaa noget af Deres?“x)
Jo visselig, saadan var alles. Et mægtigt Opslag, hvor Hjertet er
stort nok til at rumme alle Digternes skønne Ord, og saa som Svar
paa alle romantiske Spørgsmaal det platte Hverdagsliv. Et Menne-
ske, der som Emma Bovary begynder med at haabe meget og ville
alt, kan stige højt, blive lykkelig og give andre Lykke, hvis hun
naaer dér hen, hvor hun skal, hvis hun træffer den store Lidenskab,
der svarer til hendes, hvis hun kommer i Forhold, der lægger Be-
slag paa alt det bedste i hende. Men hvor sker det? Jo, i de roman-
tiske Poesier, hvor hun er Heltinde, og han er Helt, men i det vir-
kelige Liv — aldrig. Emma har vel Muligheder som saa mange,
men det gaar hende som alle de andre, at hun paa Grund af mang-
lende Helte gifter sig med et skikkeligt Hverdagsmenneske, der ikke
forstaar de Længsler, hun ikke selv kan give Ord, og Kedsomheden
griber hende. Hvorfor har hun saa drømt? Er der da ikke andre
Mænd end hendes egen Mand, ikke andre Forhold end hendes snævre?
Og hun prøver, først angst og nysgærrig, saa hidsigere og hidsigere,
og tungere og tungere falder Hverdagens Støv over hendes Drøm-
mes Slot. Mænd, der misbruger og skuffer hende, alle Dagens smaa
Krav, der dræber hende: Hjemmets Forfald, Mand og Barn som
hun forsømmer, Penge, som hun forbruger uden at ane, at de en
skøn Dag vil blive en Lavine af skidne Møntstykker, befamlede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
