- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
80

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kammervindue sé Hr. Binets magre Profil, naar han bøjede sig over
sin Høvlebænk, hvis ensformige Snorken kunde høres lige over til
Den gyldne Løve“.
Hele dette Afsnit om Binet er Flauberts Haan over de to Roman-
tikere, der svæver i Blomsterduft; lav hellere Servietringe, det er
det sikre. Paa denne Maade er Romanen bygget. Tusinde Smaating
er flettede ind i hinanden, og ikke én kunde undværes. Hvert Sving
i Stilen har sin Modvægt, hver Gang en af Personernes Stemninger
løfter sig, kastes der en Sten paa dem, saa de atter synker. Det ser
ud, som var det kun en Ubetydelighed, men det behersker Bogen
og giver Stemningen, skønt mange har været i denne Stemnings
Magt uden at ane, hvorledes det er gaaet til.
Emma sværmer romantisk for Léon. Hun støtter sig til hans
Arm, hun ser paa hans kastanjebrune Haar, som, falder ned over
Frakkens Fløjelskrave. „Hun lagde Mærke til hans Negle, som var
længere, end man ellers brugte at have dem i Yonville.“
Og Flaubert føjer til: „Det var en af Skriverens Hovedbeskæf-
tigelser at pleje dem; og han havde til dette Brug en ganske spe-
ciel Kniv, som laa paa hans Skrivetøj.“
Af samme Art er det Træk i Bogens Slutning, som Georg Bran-
des i den fortræffelige Afhandling om Flaubert noget har misfor-
staaet. Paa Emma Bovarys Grav ligger Apothekerdrengen Justin
hulkende. Han har elsket Emma og aldrig turdet nærme sig hende.
Da alle er gaaede fra hendes Grav, kaster han sig over den ude af
sig selv af Sorg. Saa knirker Laagen, og Graveren kommer efter sin
Spade. „Han saae Justin, der sprang over Muren, og vidste nu, hvem
i den Ugærningsmand var, der stjal hans Kartofler.1
1 Og Brandes be-
1undrer denne Sætning, fordi den viser det alsidige i Flauberts Men-
neskeopfattelse. Han siger: „Det er naturligt, at Justin føler inder-
ligt og poetisk ved den tilbedte Frues Død, men det er ikke mindre
naturligt, at han tidligere har stjaalet Kartofler, og at Graveren i
hans Stigen over Kirkegaardsmuren ved en genial Intuition ser In-
diciet paa, hvem hans Kartoffeltyv er.“ Dette er vist ikke Flauberts
(Menings
. Det hele er blot en Gentagelse af Metoden i den øvrige
Bog, Hverdagen mod Romantiken, Graveren, der raaber sit Kar-
toffeltyv efter Ynglingen med det bristende Hjerte.
Stundom samler Flaubert saa al sin Kraft, og medens Fremgangs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free