Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- III. Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 82
*
findes, varede det end Maaneder. Thi der var kun ét Ord, som var
det rigtige, et eneste Ord, der laa bag alle de andre Ord, som man
muligvis ellers plejede at bruge til at udtrykke just denne Ting, et
hemmelighedsfuldt, forunderligt Ord, Prinsessen i den fortryllede
Skov. Og kun den, der gennemtrængte Tanken og Stemningen,
naaede ind dertil. Dag efter Dag trængte Flaubert frem paa denne
Maade, havde han skrevet en Sætning, stirrede han paa den, brø-
lede den højt for sig selv, kastede Pennen fra sig og løb fortvivlet
op og ned ad Gulvet — og begyndte forfra igen. Men til denne
mystiske Strid med Ordet, der steg op fra Tingenes skjulteste Ur-
grund, maatte Læseren intet mærke. Arbejdet skulde være skjult
som Digteren selv. Hvad har Publikum med Digteren at bestille?
Flaubert fremstiller. Han fortæller eller lader Begivenhederne selv
fortælle, Dialogerne var ham imod, fordi de ligesom afbrød den hi-
storiske Udvikling. Der findes paa de første otte Sider af Madame
Bovary tre Gange Ordet vi, der ikke kan henføres til andre end
Flaubert selv og hans Kammerater, det kunde næsten se ud som
en Usikkerhed. Thi Digteren skal være skjult bag sit Værk som
Gud bag Verden. Han digter med hele sin Evne, men aldrig om
sin egen Person, aldrig med direkte Henvendelse til Publikum,
aldrig med en Forklaring af en Tendens. Siger Livet os maaske,
hvad der er Meningen med de forskellige Hændelser, eller maa vi
ikke selv uddrage Læren, hvis vi kan det? Hvorledes skulde Digt-
ningen, som gengiver Livet, kunne være klarere end Livet selv?
Og forstaar Folk ikke Digterens Værk, da bliver det værst for dem
selv. Han digter ikke for de Tusinde Læseres Skyld, maaske er der
blot en Snes Stykker, som forstaar ham, maaske vil først Efter-
tiden gøre det, det forandrer intet.
Tværtimod: jo mindre Genklang Flaubert fandt, jo stejlere blev
han. Med et mægtigt Ryk flytter-han sit Værk over paa Videnska-
bens Grund, byggende det op paa fuldt afsluttede Studier og dra-
gende Resultatet med fuldstændig Hensynsløshed og den yderste
Konsekvens. Hans Theorier maatte falde som Svøbeslag over alle
dem, der"dilettantisk legede med Poesien,og for de unge, stærke Kræf-
ter maatte de være en mægtig Spore. Deres Fører vilde han ikke
være, deres Programmer afskyede han — man snakkede ikke med
Publikum og sagde „jeg“ eller „vi“. Han var ensom, og hans The-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:29 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/natroman/0094.html
