Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fuldt ud. Han erklærede en Gang, da man forsøgte paa at faa ham
til at udtale sig om de højeste Spørgsmaal: „Naar jeg er i mit
Laboratorium, begynder jeg med at lukke Spiritualismen og Materi-
alismen ude; jeg iagttager kun Fakta; jeg spørger kun Eksperi-
menterne og søger ikke andet end de videnskabelige Betingelser,
under hvilke Livet opstaar og viser sig.“ I Indledningen følger man
Bernard ind i dette Laboratorium, Bogen er i Virkeligheden en
Række strænge Fordringer, som Fysiologiens Grundlægger stiller
til den moderne Videnskabsmand. Gennem Følelsens og Forstandens,
Theologiens og Filosofiens Tidsaldre er den menneskelige Aand naaet
til den tredje Periode i sin Udvikling, Erfaringens og Forsøgets,
/ det, som i det franske Sprog omfattes af det ene Ord: l’expérience.
Men for at kunne foretage dette Forsøg stiller Bernard saadanne
Krav, der lader de forladte Perioder indgaa som Led i den nye Tid.
„Den eksperimentelle Metode støtter sig efterhaanden paa Følelsen,
Forstanden og Forsøget. Følelsen skaber Idéen til Forsøget eller
Hypothesen, det vil sige den forudanende Forklaring af Naturens
Fænomener. Hele Drivkraften ligger i Idéen, det er den, som
fremkalder Forsøget. Forstanden eller Ræsonnementet tjener kun
til at drage Følgerne af denne Idé og underkaste dem Forsøget."1)
Her er et Punkt, hvor Videnskaben ligesom samler alle de menne-
skelige Evner og tager dem i Beslag, og her er det Punkt, hvor
dette Værk om en enkelt Videnskab udvider sig til ikke blot at
omfatte alle Videnskaber, men enhver aandelig Virksomhed. Claude
j Bernard stiller Fordringer til begge Sider: den fuldstændigste Fri-
hed i Undfangelsen af Idéen, den strængeste Underkastelse under
j Erfaringerne.
’ „Man kan ingen Regler give for, hvorledes der i Hjernen paa
Grundlag af en bestemt Iagttagelse fødes en rigtig og frugtbar Idé,
der for Eksperimentatoren er som en Forudanelse af den Under-
søgelse, han skal føre lykkeligt til Ende. Naar Idéen først er opstaaet,
kan man blot sige, hvorledes man skal underkaste den bestemte
Forskrifter og nøjagtige logiske Regler, som ingen Eksperimentator
tør unddrage sig; men dens Opstaaen har været fuldstændig uvilkaar-
lig, og dens Natur er ganske afpasset efter Videnskabsmandens Per-
sonlighed.“ 1
2)
1) Introduction S. 50 f.
2) Intr. S. 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
