- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
90

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

r;^
-,
„For at undgaa en Misforstaaelse’ som undertiden begaas, skynder
jeg mig at tilføje, at iQ
g her kun taler om Videnskabens Udvikling.
I Kunsten og Digtningen behersker Personligheden alt. Det drejer
sig dér om en uvilkaarlig Skaben i Aanden, og dette har intet
fælles med Konstateringenvaf de naturlige Fænomener, hvor vor
Aand intet tør skabe. Derfor bevarer det engang skabte hele sin
Værdi i Kunstens og Digtningens Frembringelser; enhver Per-
sonlighed forbliver uforanderlig i Tiden og kan ikke blande sig
med de andre. En samtidig Digter har karakteriseret denne Forskel
mellem Personligheden i Kunsten og Upersonligheden i Videnskaben
ved disse Ord: Kunsten er jeg, Videnskaben er vi.“x)
Bogen udgaves i 1865, men det er ikke Flaubert eller nogen af
dem, der hørte til hans Retning, som har været Bernards Støtte.
Hugo paa sin Klippeø har givet ham Ret. Forunderlig stejlt hæver
den romantiske Inspiration og den romantiske Tro paa Geniet sig
midt i dette Værk, der skulde blive som et Arsenal for en ny Digt-
nings Forkæmpere. Der var kommet en Tid, hvor ogsaa Kunstens
og Digtningens Historie blev rykket ind i Videnskaben og set som
en Udvikling, og hvor Kunstneren efter at have undfanget en Idé
— akkurat som Videnskabsmanden —,verificerede den ved at samle
Dokumenter, gøre Erfaringer og Eksperimenter ude i Livet og først
paa dette Grundlag skabte et Kunstværk, i hvilket Sandheden var
alt. Medens Bernard skrev sin Bog, sad Fru Bovarys Digter bøjet
over sit Bord og vaagede over, at Ordet jeg ikke slap ind i hans
Værk. Netop i Claude Bernards Afhandling ser man da, hvor Kam-
pen skulde staa. Han har „skyndt sig med at komme med en Til-
føjelse“, der allerede var gendrevet, da han skrev den, og gendrevet
ved Hjælp af hans egen Videnskab. De Fordringer, han stillede til
Videnskabsmændene, fik Digterne Mod til at stille til sig selv, og
Flaubert, en Søn af en af Bernards Kolleger, havde allerede be-
skuet Poesien fra en Anatomisals Stilhed. „Man man være opdraget
og have levet i Laboratorierne1

*


, skrev Bernard,’) „for rigtig at
føle, hvor væsentligt det er, at alle Enkeltheder i et Forsøg udføres
nøjagtigt, og hvor meget der afhænger af det heldige Valg af Forsøgs-
dyr, af Instrumenternes Konstruktion og af Anvendelsen af det rig-
*) Intr. S. 72—75.
2) Intr. S. 27—28.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free