- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
96

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og gjort imod ham for at afskære ham Ordet. Helt naturligt har Re-
nans Redegørelse da faaet- Formen af et Brev til Berthelot, og Af-
talen var den, at Berthelot ved at svare derpaa skulde gøre Brev-
vekslingen til et Resumé af deres videnskabelige Filosofi.1) Her
ser man da et fuldstændigt Samarbejde mellem Filosofien og Natur-
videnskaben.2)
Renans Afhandling er Berthelots meget overlegen. Højere og
højere stiger man med Renan op imod Tinderne, hvorfra man skuer
ud over Uendeligheden og Friheden.
Renan begynder med følgende, personlige Udtalelse, der er af den
største Værdi: „Her ved Havets Bred er jeg vendt tilbage til mine
allerældste Idéer og har beklaget, at jeg har foretrukket den histo-
riske Videnskab for Naturvidenskaberne, navnlig den sammenlig-
nende Fysiologi. I gamle Dage, i Seminariet i Issy, var jeg i aller-
højeste Grad grebet af disse Studier; i Saint-Sulpice blev jeg draget
bort derfra af Filologien og Historien, men hver Gang jeg taler med
Dem eller Claude Bernard, beklager jeg, at jeg kun har et Liv og
spørger mig selv, om jeg ved at hengive mig til det historiske Stu-
dium af Menneskene har valgt den bedre Part? Thi Vanskelig
hederne ved det historiske Studium af Menneskenes Samfund er
tilsyneladende uhyre. Hvad er de 3-4000 Aar, vi kan kende, i
Sammenligning med alt det, der ligger forud? Og for det andet:
hvor vanskelig er ikke den rolige Tilegnelse? Lidenskaberne bryder
ind paa Forskernes stille Gebet, Politik og Moral blander sig i deres
Arbejde, der ikke lader Publikum roligt som Kemien. Men naar han
paa den anden Side tænker paa, hvad de historiske Studier kan
blive, hvis de dyrkes af frigjorte Aander, da gribes han af Mod til
at fortsætte sine Undersøgelser, som kun de, der ikke forstaar dem,
kalder unyttige Kuriositeter.
Resten af Afhandlingen drejer sig om Paavisningen af, at det
historiske Studium i vore Dage hverken i Henseende til Tid eller
til Tænkerens Frihed er saa begrænset, som man antager. Han gen-
driver altsaa sig selv, og fører derved Forsvaret for, at han har valgt
Historien i Stedet for Naturvidenskaben. De Udviklingsmuligheder,
Naturvidenskaberne har, paaviser han for Historiens Vedkommende.
S r ’ L T f i n d e T i Relns6’ f r a ^ f k i l o s o p k ^ e s (Paris .876), Berthelots Brev
- Unc- Cr i p n r e e t Philosovhie (Paris 1886).
ti1
1
i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free