Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udvikling, der fører fra Atomernes Periode til Molekylernes Peri-
ode, Solens Periode og Planeternes Periode, i denne Periode op-
staar Jorden, dernæst følger den Periode, i hvilken hver Planet faar
sin ejendommelige Udvikling, og hvor Planeten Jord gennemgaar de
forskellige Udviklinger, som Geologien paaviser, hvor Livet viser
sig, og hvor Botaniken, Zoologien og Fysiologien begynder at faa
Stof, den sjette Periode er den, i hvilken Menneskene ikke har
nogen klar Bevidsthed, som paavist af den sammenlignende Filologi
og Mytologi, strækkende sig fra den Dag, hvor der paa Jorden har
været Væsener, der fortjener Navn af Mennesker, ligetil den histori-
ske Tid, og endelig den historiske Periode, der begynder i Ægypten
og omfatter henved 6000 Aar, af hvilke kun 3000 nogenlunde kan
studeres i Rækkefølge og 3—400 Aar kun med fuld Bevidsthed om
hele Planeten og hele Menneskeheden.
To Elementer forklarer da Universet, Tiden og Stræben mod
Fremskridt. Uden Fremskridtets frugtbare Spire vilde Tiden evig
forblive gold. Den nødvendige Hypotese er den, at der er en indre
Spændkraft, som driver alt til Livet og til et mere og mere udviklet
Liv. Universet er en umaadelig Kamp, hvor Sejren tilfalder det, der
er muligt, bøjeligt og ligevægtigt. Intet er, som ikke har Grund til
at være, og alt det, som har Grund til at være, har været eller vil
blive. Enhver begyndt Udvikling vil fuldendes. Men kan vi herfra
slutte noget om Fremtiden? Uendeligheden er bag os, som den er
foran os, engang vil Menneskeheden ende, ligesom den engang op-
stod. Jorden vil gaa til Grunde, Solsystemet ligesaa. Og tilbage vil
kun staa Væsenet og den Bevidsthed, der har ligget bag alt, og mod
hvilken alt Fremskridt er gaaet. Der vil komme noget, som vil for-
holde sig til den nuværende Bevidsthed, som denne forholder sig til
Atomet. Men det er umuligt at forestille sig, til hvilke Resultater
Menneskeaanden vil være naaet i de Tusinder af Aarhundreder,
inden vor Klodes Liv slukkes ud. Hvad vil der ske, naar Kemien i
Stedet for at være 80 Aar gammel er hundrede Millioner Aar? Maaske
vil Mennesket kende det sidste Ord, Livets Lov, Atomets Lov. Hvem
ved, om ikke en Kemiker, der er Herre over Stoffets Hemmelighed,
vil omforme alt? Han vil blive Altets Herre, Rummet vil ikke mere
eksistere for ham, han vil overskride sin Planets Grændser. En
eneste Magt vil styre Verden,-Videnskaben, Aanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
