Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blot et Barn af den nye Tid, men han føder selv en ny Tid med
Smerte. Før Brydningen mellem de to Principper taler Renans
Ungdomsliv til os med Oplevelsens Klarhed, en Oplevelse, der ikke
alene var hans, men skulde blive manges. Først ved Betragtningen
heraf faar Begrebet Renan sit fulde Omfang.
Renans Liv danner en gribende Kontrast til Flauberts. Atter her
møder vi som saa ofte i moderne Mænds Liv Ensomheden som
et væsenligt Moment i Aandens Udvikling, men en anden Ensom-
hed end Flauberts længselsfulde, forbitrede og syge. Og medens
Flauberts Ensomhed groer som en Slyngplante, der frodigere og
frodigere skyder op om hans Vilje og Lyst og kvæler dem, formaar
Renan at bryde sin. Hans Liv og Evne bliver mere og mere om-
fattende, som en Skaal, der fra sin snævre Fod udvider sig til at
modtage det rigeste Indhold; men Symbolet for Flaubert bliver den
slebne, spidse Klinge, paa hvilken han spidder sin Samtid og sig
selv.
Renan fødtes (1823) i Tréguier i Bretagne. Det var en lille, fattig
By, over hvis smaa, skæve Tage en gammel Domkirke hævede sit
høje Spir. Alt var Stilhed, kun Præsterne levede i den gamle Klo-
sterby. Helgenhistorier og Mirakler fyldte tidligt Renans Sjæl, hans
mytologiske Sans vaktes hurtigt, og hans Tanker gik i Flugt tilbage.
Handel og Industri kendtes ikke i Tréguier, alt, hvad der bevægede
den store Verden, fjærnedes, saa snart den mindste Dønning naaede
derhen. Hverdagenes evige Gentagelse lukkede sig om Byen, hvor
alle kendte hinanden, hvor den Enkeltes Skæbne, fejlslagne Haab
og knækkede Livsglæde gik som Sagn fra de gamle til de unge.
Renans Moder kendte sin By og dens Mennesker ud og ind, hun
var munter og meddelsom; naar Skæret fra Lygten udenfor faldt
ind i Stuen, sad hun og fortalte i sin snurrige Bretagnerdialekt for
Sønnen om svundne Tider. Sin Fader har Renan næppe kendt. Han
havde tjent i. Marinen under den store Revolution, senere førte han
egne Skibe, indlod sig paa Forretninger, han ikke forstod, og hans
Lede ved Livet fik tilsidst Overhaand. Hans Skib løb ind i Tréguiers
Havn uden ham, først længe efter fandtes hans Lig. Det var i 1828.
Familjen var fra nu af nedsunket i Fattigdom, en Broder til Renan
rejste til Paris som Forretningsmand, hans Søster Henriette søgte
et tarveligt Udkomme som Lærerinde, Renan selv kom i Skole hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
