- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
110

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lære for alle dem, der troer, at kun Omvendelsen til den religiøse
Tro sker gennem Brydninger, som ryster det aandelige Liv.
Efter at have tilbragt Sommeren hjemme foretog Renan 1845
efter Hjemkomsten til Seminariet det afgørende Skridt. Han aftog
de gejstelige Klæder — hans Søster havde givet ham Raad om den
nye Dragts Farve og Snit —, han flyttede til et Pensionat og med
1200 Francs, som Søsteren havde opsparet til ham, og som han for-
øvrigt ikke brugte, begyndte han det nye Liv, som helt var viet den
moderne Videnskab.
Skønt Renan med saa megen Styrke hævder, at det var Filologi og
Historie, der hidførte hans Omvendelse, er det dog utvivlsomt, at det
var Naturvidenskaberne, som banede Vejen for hans Tankegang og
gav ham en Metode. Sit Verdensbillede bygger han da ogsaa ligesaa
meget paa Naturvidenskab som paa Historie. Forbindelsen mellem
de to Videnskaber sker med fuld Bevidsthed hos Renan, og ud af
denne Forbindelse skabes det nye Syn paa Historie og Religion. I
det ungdommeligt sværmeriske og ungdommeligt troende Skrift
Videnskabens Fremtid, som han forfattede i 1849, men først udgav
-i sin Helhed 1890 (enkelte Steder deraf fandt Anvendelse i hans
mindre Artikler fra denne Tid), skrev han for sin egen Skyld det
Program, paa hvilket han grundede hele sit aandelige Liv. „At or-
ganisere Menneskeheden videnskabeligt, det er den moderne Viden-
skabs sidste Ord, det er den dristige, men lovlige Fordring.1
1Viden-
skaben er hans Religion. Thi „Videnskaben, Kunsten og Filosofien
har kun Værdi, forsaavidt de er religiøse Fænomener, det vil sige,
forsaavidt de giver Mennesket det aandelige Brød, som Religionerne
forhen gav det, og som de ikke mere kan give det.ul)
Og denne nye videnskabelige Metode anvender Renan saa paa
at forklare Gudstankens Opstaaen og Uddannelse gennem historiske,
geografiske og psykologiske Udviklinger, det er, som genoplevede
han hele sit foregaaende Liv med klar Bevidsthed om dets skjulteste
Bevæggrunde. Som Flaubert aldrig kunde glemme Faderens Dissek-
tionsstue, saaledes glemte Renan aldrig de tavse Kollegier, hvor han
havde været saa lykkelig og saa ulykkelig. Den virkelige Baggrund
for de store Værker om de semitiske Sprog og Kristendommens
Oprindelse, som oprørte hele Gejstligheden, er da netop den Til-
i) Genfindes i Afb. L’état des esprits en 1849 (Questions contemporaines).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free