- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
112

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa noget overnaturligt, havde de et skønt Minde om Katholicismens
Sange og Ritus, begge havde staaet paa Klostrets Tærskel. Saaledes
levede de i seks Aar. Da Renan forelskede sig og vilde gifte sig,,
følte hun det først som en uhyre Utroskab, hun kæmpede for sit
Liv, og blev saa til Gengæld overvundet af det virkelige Liv, som
hun med altfor bløde Hænder havde søgt at lukke ude. Hun
blev hos sin Broder efter hans Ægteskab, og da han i 1860
af Napoleon III fik overdraget en videnskabelig arkæologisk Eks-
pedition til Fønicien, rejste hun med ham sammen med hans Hustru,
og da denne rejste hjem igen, fulgte hun ham alene. De to Søskende ~
var atter ene som i gamle Dage. Paa denne Rejse til selve de Ste-
der, hvor Kristus virkede, skrev Renan Jesu Liv. Det var den Be-
lønning, som Livet skænkede Henriette Renan, for alt hvad hun
havde gjort for sin Broder, at hun saae dette Værk blive til, oplevede
det med ham i en skøn og forunderlig Natur. Hun overvandt en-
hver Anstrængelse, gav sig helt hen i Glæden over Syriens For-
aår, Jerusalems og Galilæas Mærkeligheder og Skønhed. Saa greb
Feberen hende, hun sank sammen i Varmen, og de drog op paa
Bjærget Ghazir for at finde Hvile. Det var hendes sidste lykkelige
Tid. Skønt hun ikke kom sig helt, maatte de rejse videre, nu blev
ogsaa Renan angrebet af Klimatfeberen og havde næppe Kraft til
at drage den nødvendige Omsorg for Søsteren. De kunde endnu
tale sammen. „Jeg har elsket Dig meget,“ sagde hun til ham, „un-
dertiden har Du lidt under min Følelse, jeg har været uretfærdig,
egoistisk. Men det var, fordi jeg har elsket Dig saadan, som man
ikke mere elsker, og som man maaske ikke bør elske. “ Det sidste,.
Renan gjorde, var at sende Bud efter en Baare, forat hun kunde
blive bragt ombord paa et fransk Skib. Saa mistede han sin Bevidst-
hed, og hun døde, uden at de fik sagt hinanden det sidste Farvel-
Hun ligger begravet i den lille syriske By Amschit. Hendes Grav
er i Udkanten af Landsbyen, under Palmer. Renan syntes, det var
Synd at flytte hende bort fra dette skønne Sted til Kirkegaardene,
som indgød hende Rædsel. Og dog vilde han gerne, at hun en Gang^
skulde hvile der, hvor han er. Han siger: „Hvem kan vide, hvor
det bliver? Lad hende da vente paa mig under Amschits^Palmer, i
de gamle Mysteriers Jord, nær ved det hellige Bybios.
Det er nødvendigt for at forstaa Renan at søge tilbage til denne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free