Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andet Tilfælde er det en Kendsgerning, som sker, man kan gentage
den, iagttage den, beskrive den; den har sine Forløbere, sine led-
sagende Omstændigheder, sine Følger."x)
Og dernæst: samtidig med at han driver disse Studier, kaster han
atter og atter et skarpt Lys over, hvad det vil sige at være en stor
Aand. Det er ham ikke nok at fremstille, hvorledes den og den har
digtet eller tænkt, han vil vise, hvorfor de just har digtet og tænkt
saaledes. Heller ikke her er der Plads for nogen Mystik. Hvad vil
det sige at digte? Vil det sige, at der i denne .Hjernemekanisme
kommer en ufattelig Inspiration? Nej, fra Racen, fra Omgivelserne
og fra Momentet (allerede Brandes pegede paa, at de sidste to Led
i Virkeligheden er ét) samler Paavirkningerne sig til en Kraft, en
herskende Evne, der driver Digter eller Tænker frem. Tankegangen
er overalt i Taines Værk den samme, hans Fremgangsmaade over-
for den Enkelte og Gruppen ganske ens. Iagttagelser, Indsamlingen
af Fakta og saa en trinvis Arbejden sig op til den sidste Aarsag
uden Trang til at dømme efter moralske Grundsætninger. „Vi er
videbegærlige og intet andet; om Peter eller Poul er en Skurk, det
kommer ikke os ved, det var de Samtidiges Sag, de led under hans
Laster og kunde kun tænke paa at foragte og fordømme ham. Men
nu er vi udenfor hans Rækkeevne, og Hadet er forsvundet med
Faren. I denne Afstand og under den historiske Synsvinkel, ser jeg
ikke andet i ham end en aandelig Maskine, der har sine givne Driv-
(
fjedre, som er sat i Fart ved en første Tilskyndelse, og som paavir-
kes af forskellige ydre Forhold; jeg beregner de bevægende Kræf-
ters Spil, jeg føler, hvorledes Hindringerne virker tilbage, og jeg ser
forud den Bue, den vil beskrive i sin Gang; jeg føler hverken Mod-
bydelighed eller Lede ved den, de Følelser har jeg ladet blive til-
bage ved Historiens Dørtærskel, og jeg nyder den meget dybe og
meget rene Glæde, at se en Sjæl handle efter en bestemt Lov, i
bestemte Omgivelser, med hele de menneskelige Lidenskabers Af-
veksling, med al den Følge og Konsekvens, som Menneskets indre
Bygning paatvinger dets Lidenskabers ydre Udvikling."*
2)
Det er Lovene fra Claude Bernard anvendte paa det Omraade,
hvor forhen Følelsen, Moralen og Fantasien var de herskende. Det
*) De l’Intelligence. Forordet.
2) Den engelske Litteraturs Historie. Vodskovs Overs. IV S. 317.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
