Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er Lovene, Aanden og Ordene. Hvad er Carlyle? Et ganske usæd-
vanligt Dyr, Resterne af en Race, der er gaaet til Grunde, en Slags
Mastodont. „Man glæder sig over dette lykkelige zoologiske Fund,
og man dissekerer det med videbegærlig Omhu“ — i dette Udtryk
dissekerer ligger hele Taines Standpunkt og hans nære Forbund med
Fysiologerne.1)
Naturligvis var Taine stor nok til selv at bryde disse Principper.
Han har sin Forkærlighed, han ordner Mestrenes Frembringelser
efter moralske Grundsætninger, naar han faar Lyst til det, han op-
hæver sine Loves Virkninger overfor Shakespeare — „alt hos ham
kommer indefra, jeg mener fra hans Aand og hans Geni, Forholdene
og Omgivelserne har kun bidraget mindre (!) til hans Udvikling"__,
han paavirkes af de Værker, han har for sig, fordi han ved Siden
af at være den ubøjelige Videnskabsmand er det bøjeligste, paavir-
ligste, modtageligste af alt, nemlig en genial Kritiker, men hans
Bygnings Grundvold rokkes ikke derved. Taines Stilling i hans Tids
videnskabelige Liv er central. Han modtager fra alle Sider og an-
vender det modtagne paa ny Vis. Han paavirkes endvidere først af
tysk Filosofi (Hegel og Goethe), saa af engelsk (Udviklingslæren,
Stuart Mili) og aabner derved Frankrig for nye Impulser. Da han
gennem Stuart Mili var naaet til Comtes Filosofi og saaledes kunde
slutte sig til Positivismen, der havde banet Vejen for hans egen Tid,
uden at rives med af Comtes sociale og religiøse Fantasier, da var
Kredsløbet sluttet og fransk Aand bragt ind i den evropæiske Ud-
vikling.
Fra Taines Studier over Bevidsthedslivet og over Livets Om-
formning til Poesi er der kun et Skridt til Poesien selv. Hvad han
skrev og lærte maatte først og fremmest gribe Digterne. De førtes
gennem Forstaaelsen af Taines Principper ind i den Verden, hvis
Udtryk de var, og hvis Impulser de maatte følge.
Faren var øjensynlig. Ligesom Taine kunde være altfor tilbøjelig
til at konstruere og glemme, at det dog til syvende og sidst var
Mennesker og ikke forud indstillede Maskiner, han havde for sig,
J) Derfor er det uheldigt, at Vodskov i sin Oversættelse (anf. Skr. S. 367) oversætter „on le
d.sseque ved „man undersøger det“. Jfr. i et Brev fra 1856: „Jeg vil skrive en Artikel om
e «> nye Bind af Guizot. Du sætter ikke Pris paa ham. Han er dog et smukt Dyr at disse-
pCr^ IS O S 13"4 CeSt Un bel an‘mal å dissé<3uer)-“ H- Taine, sa vie et sa correspondance II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
