Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Videnskaben. — Claude Bernard — Pasteur — Berthelot — Renan — Taine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(hvilket atter bevirkes deraf, at han i Kunsten ikke søgte Skøn-
hedsindtryk, men Stof til sine filosofiske Undersøgelser), saaledes
kunde Digterne fristes til at „fornægte den oprindelige Kraft i
Individet og lægge al Aktivitet over paa Omgivelserne,"1
) eller
skabe Mennesker, hvor den herskende Evne altfor tydeligt sprin-
ger i Øjnene. Men denne Fare kunde saa opvejes af Digterens
personlige Anlæg og’ Oplevelser. Der bliver rig Lejlighed til at
følge denne Kamp, og vi har allerede set dens første Spor hos
Flaubert. Thi gennem Taine staar vi nu atter ved Udgangspunk-
tet. „Anatomer og Fysiologer, jeg genfinder Eder overalt," udbrød
Sainte-Beuve efter Læsningen af Madame Bovary i genial For-
staaelse af det nye i Tiden.*
2)
Ved at bringes i Forbindelse med Samtidens videnskabelige Liv
faar Flauberts Theorier en Vægt, de maa savne, saalænge de kun
opfattes som udsprungne af hans eget Liv.
Vi har forsøgt at finde en Forklaring paa, hvad aandeligt Sam-
arbejde vil sige, ved at se et fælles Grundsyn arbejde sig frem i
de forskelligste Aanders Værker. De lærer af hinanden, men mest
fordi de har den fælles Læremester: Tiden. Og denne Læremester
har de forunderligste Luner, den lader f. Eks. Renan skimte Dar-
wins Resultater for saa at føre ham ad andre Veje, den fører Taine
uden om Comte, der historisk set er hans Forgænger, til England,
hvor Mili, Comtes første Tilhænger, bringer ham i Forbindelse
med den franske Positivisme, den lader endelig Renan (i Skriftet
VAvenir de la science) og Flaubert (i et Brev fra 1853)3) skitsere
den litteraturhistoriske Metode, som Taine i disse Aar udformer.
Alt det, som disse Mænd har fælles, samler sig til den Magt, man
kalder Tidsaanden. Den er uovervindelig, naar den træder frem,
fordi Modstanden ikke har noget bestemt Punkt at angribe. Det
er en Ild, som er paasat paa mange forskellige Punkter samtidig.
Hver Gang Flammen slaar i Vejret, iler hele Brandmandskabet
1
) Brandes om Taine i Den franske Æsthetik S. 103. Jfr. Guyau: L’art au point de vue sociolo-
eique. 3die Udgave, Paris 1895 S. 31: Le propre du talent mediocre, c’est d etre une resul-
tante dont on peut retrouver et reconnaitre tous les chiffres en étudiant le milieu et e carac
tére extérieur d’un auteur, tel qu’ il s’est déroulé dans la vie; le propre du gerne, au con-
traire, c’est de renfermer comme chiffres essentiels des inconnues irreductibles.
2
) Causeries du Lundi XIII S. 297.
3
) Corresp. II S. 337.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
