- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
125

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. 1870. — Taine — Renan — Flaubert — Dumas — E. og J. de Goncourt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Taine skrev i et Brev under Kommunen: „Jeg afskyer Tyveri og
Mord, hvad enten det er Folket eller Regeringen, som begaar det.
Lad os tie, lad os adlyde, lad os leve i Videnskaben. Vore Børn vil
maaske blive lykkeligere end vi og have de to Goder paa samme
Tid: Videnskaben og Friheden.–––––-Man maa vente, arbejde,
skrive.“
Det lykkedes ham ikke at gennemføre dette Program. Da han
vendte tilbage fra Oxford, hvor han under Kommunen havde holdt
litteraturhistoriske Foredrag, mødte der ham en ny Tid. Litteratur-
historien var for evig forbi. Det var ikke muligt mere] at leve i
Videnskaben. Der blev under den tredje Republik altfor levende
paa Gaden, der lød for mange Røster omkring ham og i ham. Han
havde lidt et Nederlag. Han havde troet paa Videnskaben, paa dens
Evne til at udfylde Livet for den Enkelte og paa den dybe Sam-
menhæng mellem Nationens Kultur ogVidenskabens Fremskridt. Han
havde troet paa Tyskland, fordi han beundrede dets Videnskab, og
han var saa dybt inde i Samarbejdet med tysk Aand, at Krigser-
klæringen traf ham paa en Studierejse i Tyskland.
Nu lærte han paa én Gang, at Aanden ikke havde gjort Tysk-
land til Kulturens, men til Militarismens Arne, at Menneskets Natur
var Vold og Raahed, som kun Lov og Magt kunde kue, og at Vi-
denskaben alligevel ikke var alt — hvad nyttede den ham nu? Han
maatte en lang og besværlig Vej tilbage for at finde sig selv igen.
Han maatte fra det Samfund, i hvilket han levede, tilbage til Op-
rindelsen, han maatte paa denne Maade søge at finde, hvor Fej-
len laa.
Det store Værk, Taine skrev paa Resten af sit Liv, og som han
endda ikke fik fuldendt, Les origines de la France contemporaine, er
en Sygehistorie. Samtiden, som Taine ikke forstod og ikke kunde
finde sig tilfreds i, er syg, og han sætter sig ved Sygesengen. En
raadgivende Læge, kaldte han sig selv. Han opgiver nu alt, hvad
han hidtil havde levet for: Litteraturen, Kunsten, Filosofien, for at
studere Jura, Økonomi, Administrationsforhold i Frankrig fra l’ancien
régime til Nutiden for at vise Tiden, at den ikke bør søge sine Ide-
aler i den store Revolution, der hensigtsløst brød al Tradition ned.
Han giver nu som før kunstnerisk udførte Billeder af de betydelige
Personer, han møder, men der er kommet noget til, en direkte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free