- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
129

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. 1870. — Taine — Renan — Flaubert — Dumas — E. og J. de Goncourt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hans frie Tanke, at han i Dramerne gennem let gennemskuelige
Typer personificerede sine filosofiske Drømmerier, saaledes at de
blev forstaaelige om ikke for alle, saa for alle, der overhovedet er
tilgængelige for en saadan- Paavirkning. Dramerne er det klareste
Udtryk for Renans Kamp mod den Tid, han selv havde været med
til at skabe, da Brudet i ham fuldbyrdedes.
Caliban og Ungdomskilden tager begge deres Udspring fra Sha-
kespeares Stormen og skildrer, hvorledes det gaar de tre Hoved-
personer Prospero, Ariel og Caliban i deres videre Kamp. TRenans
Fortolkning er Prospero den højtudviklede Races og Videnskabens
Repræsentant; Ariel, den usynlige Aand, der omsvæver Prospero, er
Illusionen og Sjælens Harmoni; Caliban Demokratiet. Scenerne, der
mangler ethvert scenisk Præg med Undtagelse af, at Renan benyt-
ter Replikker til at udtale sine Anskuelser, viser, hvorledes Demo-
kratiet besejrer Overmennesket. I Caliban overværer vi først Kom-
munen. Naar Caliban ophidser Folket imod Prospero raaber han:
»Tag hans Bøger fra ham! Ned med Bøgerne! De er Folkets værste
Fjender.“ Men dernæst skildrer Rénan Demokratiets videre Udvik-
ling, idet han viser, hvorledes Caliban efter at have sejret, genop-
retter den gamle Ulighed, ikke fordi han mener, at Overmennesket
maa herske, men fordi han synes, at han ligger blødt i den fordrevne
Herres Seng og gennem sit Velvære knyttes til de Besiddende.
Det er Choc’et fra Kommunen, der sidder i Renan og aldrig forlod
ham. Han frakender Demokratiet al Ret til at herske, thi Idealerne
forstaar det ikke, og den materielle Lykke bliver ikke større end
før. Men samtidig maa han føle, at der er noget i den nye Tid, som
er hans. Hvormeget han end har kæmpet for Idealet og Drømmen,
saa droges han dog evigt mod Sandheden og sluttede Venskab med
Naturvidenskaben. Han havde forsøgt at forlige Idealismen og Rea-
lismen. Nu ser han pludselig Realismens Sejr. „Revolutionen er
Realismen–––-Folket er positivistisk“ — Demokratiet er endda
i dets Begyndelse antiklerikalt. Men her er jo netop Tilknytningen
til visse Sider af Renans Aand, heri ligger Forklaringen af de Ord,
han lader Caliban sige: „Enhver Bestræbelse for at hæve et andet
Menneske vender sig imod Opdrageren“ — hvilket vil sige, at Re-
nan i Demokratiet fandt Karrikaturen af sine egne Idealer. Det er
Poul Levin : Den naturalistiske Roman a

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free