- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
131

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. 1870. — Taine — Renan — Flaubert — Dumas — E. og J. de Goncourt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

udbryder han: „Vore Drømme er den bedste og blideste Del af
vort Liv. Det er det Øjeblik, hvor enhver af os er mest sig selv.
Aa, nu har jeg Kraft til at leve tyve Aar endnu."
Denne forunderlige Scene, der var ganske uforstaaelig for enhver,
som ikke kendte Renans private Liv, skrev han uden Sammenhæng
med det øvrige, fordi han maatte skrive den, for Henriettes Skyld,
for sin egen Skyld — og for vor, for at vi skulde forstaa, at Mod-
sætningsforholdet mellem Renan og den nye Tid var skabt af de
Grunde, hvis Oprindelse taber sig i.Barndommens ubevidste Ver-
den. Over Renans Ansigt er der paa det Billede af hele hans Sam-
tid, som oplyses af Skæret fra Kommunen, en Rødmen, der ligesaa
godt kan komme inde fra som fra Paris’ brændende Kunstskatte.
Man kan i Flauberts Breve finde akkurat de samme Tanker. Men
medens Renan behersker sine med filosofisk Kløgt, groer de hos
Flaubert vildsomt ud af hans Stemninger. Fra Krigens første Ud-
brud er han fortvivlet, og efterhaanden som Blodsudgydelsen stiger,
stiger ogsaa hans, Fortvivlelse og Menneskeforagt til Raseri og Selv-
mordstanker. Hans Hus er oversvømmet af grædende Kvinder__
hvor er det ikke betegnende for ham, at han i et Brev ganske
umotiveret udbryder: „Jeg forbander Kvinderne! Det er ved dem,
vi gaar til Grunde!" , han kan ikke skrive videre paa den hellige
Antonius, hans gamle Moder ældes for hver Dag af Sorg, og tilsidst ■
faar han Indkvartering af Preussere. Men saa kommer de modsatte
Følelser. Ligesom i Antonius vaagner Soldaterlysten i ham: „Mine
Forfædres, Natchez’ernes eller Huronernes Blod koger i mine, Litte-
ratens, Aarer, og jeg har alvorlig, bæstisk, dyrisk Lyst til at slaas!"
Han bliver Løjtnant i Rouens Borgervæbning, han fatter Mod og
troer paa Frankrig ligesom de andre, køber sig et Tornyster og til-
bringer sin Tid med at lede Øvelserne og patrouillere om Natten.
Og midt inde i alt dette: „Der forefalder Scener som er vidunder-
lig groteske."
Her har man da den Baggrund af personlige Følelser, mod hvilke
Flauberts almene Betragtninger maa ses. Han foragter som altid
Menneskene, maa derfor anse den almindelige Valgret for ligesaa
taabelig som Pavens Ufejlbarhed, ser i Krigen Udslaget af det vir-
kelige Menneskes Ondskab og udbryder spottende til George Sand:
„De med Deres Entusiasme for Republiken!" „Den eneste for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free