Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. 1870. — Taine — Renan — Flaubert — Dumas — E. og J. de Goncourt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det samme — og det var dog noget helt andet. De fik det at føle,
naar de var kommet hjem og sad ved deres store Bord for sammen
at bearbejde det indsamlede Stof. Der var noget, som ustandseligt
flygtede for dem, noget, som ikke dækkedes af den omhyggeligst
udarbejdede Notits, noget, som i Grunden slet ikke kunde iagttages.
Saaledes hidsedes de. De hidsedes først af Livet selv, der krævede
ustandselige Iagttagelser, fordi ingen enkelt Iagttagelse er udtøm-
mende, og de hidsedes dernæst af selve denne Iagttagelse, der an-
greb dem med det levendes Magt og krævede at opleves igen for
tilfulde at forstaas.
De var traadt udenfor deres Kunstkammer for at beskue, og de
opnaaede aldrig at forstaa, at kun den, der vil handle, kan indhegne
en Plet af Livet, større eller mindre efter hans Handlings Kraft og
Art, der kan blive Genstand for hans fulde Undersøgelse. Det
gaar med den sjælelige Iagttagelse akkurat som med den af en
Egn eller en By: kun den, der har et Formaal, som er stærkt nok
til at hævde sig gennem alle tilfældige Impulser, faar et Overblik,
saaledes at han gradvis kan gaa frem fra Enkelthederne til Mang-
f foldigheden. Kun den, der véd, hvor han skal hen, finder Vej. Dette
! Overblik er paa det aandelige Omraade afhængig af det Formaal,
med hvilket et Menneske træder i Forbindelse med Livet, men den,
: som kun vil den kunstneriske Iagttagelse uden andet Formaal end
det at indsamle den, et saadant Menneske vil blive overvældet og
1 tilsidst knust af sine egne, vildsomme Indtryk.
( Brødrene Goncourts Dagbogsoptegnelser er Vidne om, hvor dybt
de følte denne Fortvivlelse uden at kunne raade Bod paa den.
I De skriver en Dag i 1862:
„Jeg troer, at der siden Verdens Begyndelse ikke har eksisteret
noget levende Væsen, der har været saa opslugt af, saa fordybet
i kunstneriske og intellektuelle Spørgsmaal som vi. Dér hvor dette
ikke findes, mangler der os noget, saa at vi ikke kan aande. Bøger,
Tegninger, Gravurer begrænser vor Horisont. Vi tilbringer hele vor
Eksistens med at blade og betragte: hic sunt tabernacula nostra.
Intet river os ud derfra, intet drager os bort. Vi har ingen af de
Lidenskaber, der faar Mennesket bort fra et Bibliothek, et^Musæum
— fra Bearbejdelsen, Betragtningen, Nydelsen af en Ide eller en
Linje eller en Farve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
