Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det mest tiltrækkende ved’ denne Bog er dens Ungdom. Kund-
skaberne er ringe, Formen uden Finhed, Dommen kategorisk, men
der er til Gengæld Sider, hvor en Personlighed bryder igennem, og
hvor der gennem dette „Had“, der er rettet mod i Forvejen saa
velhadede Ting som Ubetydeligheden, Latteren, Pedanteriet o. lign.,
mærkes en Vilje, som vil mere end store Ord. To Ting gaar igen-
nem alle disse Artikler: Flævdelsen af Personlighedens Ret og
Følelsen af at høre til en ny Tid. Ikke mindre end fire Gange fast-
slaar Zola sin Theori: et Kunstværk er en Krog af det Skabte, set
gennem et Temperament. Han hævder det først i Bogens eneste
virkelig vittige Artikel, rettet mod Proudhons Nytteæsthetik („Proud-
hon vilde ønske, at Roserne kunde spises som Salat"), han gentager
den i Anledning af Brødrene Goncourt, hvem han forsvarer for deres
Sandhedsdrifts og deres fysiologiske Studiers Skyld, han tilraaber
Malerne det, og han hævder det endelig overfor Taine. Denne sid-
ste Afhandling er den, som interesserer mest, thi her "staar Zola
overfor den aandelige Fører for den Ungdom, han tilhørte. Zola
føler det.
Naturligvis findes der en hel Del 26-Aars Vigtighed i Artiklen.
Naar Zola hævder, at „et filosofisk System altid har gjort ham
bange," smiler man uvilkaarligt, ligesom naar han beklager sig over,’
at Filosoferne plejer at udtvære deres Filosofi i „et stor Antal Bind"
— det er den Slags Ting, der viser, hvor langt Zola i Virkeligheden
var fra det, han talte om. Men bag dette ligger alligevel en For-
staaelse og en vis Samhørighed. Han karakteriserer fortræffeligt
Modsætningerne hos Taine: hans Trang til stærke Farver og Glæde
over Rubens og Michel Angelos Voldsomhed i Modsætning til hans
nervøse og moderne Temperament; den glansfulde Stil overfor det
mathematiske og theoretiske i hans Principper. Han fastslaar vel-
talende Taines Betydning: hos ham naaer den nye Videnskab, skabt
af Fysiologi og’-psykologi, af Historie og Filosofi, sin Blomstring,
han er i vor Tid det klareste Udtryk for vor Trang til Viden og
Analyse og vor Higen efter at føre alt tilbage til de mathematiske
Videnskaber. Alt dette har Zola forstaaet klart, samtidig med at
han for sin egen Ungdoms Skyld mener, at han maa hævde sin
Personligheds, Temperamentets Ret.
Det er naturligt, at baade denne Hævdelse af Temperamentet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
