Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
visligt studerede paa denne Tid, nemlig Prosper Lucas’ Traité de
Théiédité naturelle, fandt han i anden Del S. 53 f. et meget mærke-
ligt Afsnit om den Indflydelse, som den første Befrugtning af Hun-
______ * r
nen kan have. Et Dyr, der har faaet Afkom med en Han af et vist
Udseende, f. Eks. med stribet Skind, men senere aldrig har haft For-
bindelse med denne Han, kan vedblive at føde Unger, som ligner
det første Kulds Fader; ogsaa hos.Mennesker skal efter enkelte
Forfatteres Udsagn dette finde Sted, og Lucas drøfter meget forsig-,
tigt og ganske hypothetisk Muligheden deraf. Paa dette slaar Zola
ned. Madeleine er blevet forført af Jacques, men saa er det jo ogsaa
fysiologisk klart, at han for evigt har gjort hende til sin, og paa
dette Grundlag bygger han saa Bogen og morer sig i sin uviden-
skabelige Ubekymrethed med at sige Legeme overalt, hvor man
før sagde Sjæl. Bevisførelsen er overalt den svageste. Naar Ægte-
manden pludselig opdager, at hans Barn ligner hans Kones Elsker,
støtter Zola ham ved at sige: „Han kunde i dette smertefulde Øje-
blik ikke forstaa, at Lucies Lighed med sin Moders første Elsker
er et temmelig almindeligt Tilfælde, der støtter sig til visse fysiolo-
giske Love, som endnu ikke kendes“, og giver herved et betydnings-
fuldt Vink om sin egen Videnskabelighed.
Farligere Mand end Zola kunde Digtningen næppe slippe løs paa
Videnskaben. Han var ingen Forbundsfælle, men en Erobrer, der
vilde handle efter Forgodtbefindende med de Idéer og Impulser, han
fandt. De bestaaende Love og de, „som endnu ikke kendes", vilde
være ham lige gode, og de sidste vilde endda have den Fordel, at
de vilde være de dristigste og mest forbløffende. Hvad Zola i disse
Aar har studeret af fysiologiske Bøger har gjort ham ganske begej-
stret og ganske konfus. Blottet for videnskabelig Sans og videnska-
belige Forudsætninger som han var, har han grebet alt, Love og
Hypotheser mellem hinanden, han har gladelig lagt til, hvad han syrn
tes der manglede, hvor Videnskaben tøvede, ilede han uforstyrret
fremad og følte sig i Pagt med en Aandsretning, der var Aar om,
hvad han troede at gennemskue paa en Dag. De fysiologiske Spørgs-
maal interesserede ham som hans Romaner viser, og herigennem
førtes han til Arvelighedstheorien, der just paa denne Tid traadte ind1
i sit nyeste og vigtigste Stadium gennem Darwins Origin of Species
fra 1859 og Variation of Animals and Plants fra 1868. Men hertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
