Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faa Penge. Muligvis har ogsaa Balzacs store Fællestitel Comédie
humaine foresvævet ham.
Medens de Grunde, Alexis og fon Resten ogsaa Zola selv i en
Samtale, der findes i Goncourts Dagbog, anfører, er lidet opmun-
trende for den, der vil forsvare Zolas digteriske Trang, er Zolas
egne Grunde ligesaa lidt ’beroligende i videnskabelig Henseende.
Her er hans svageste Punkt, og desværre var det altid paa dette
han insisterede, til uhyre Gavn for hans Modstandere. Det viden-
skabelige Grundlag for Rougon-Macquart er saa svagt, at det lige-
frem er pinligt et blotte det.1
)
Da Zola fattede Planen til sit Værk, var hans Erfaringer ringe.
De Bøger, han hidtil havde skrevet, røbede intet omfattende Kend-
skab til Mennesker, de Skæbner, med hvilke han var kommet i Be-
røring, var faa. En Roman som Thérésc Rciqilin var — efter Alexis
— opstaaet paa Grundlag af’ Fantasier over en anden Bog. Han
havde derfor hverken egne videnskabelige Studier eller egne Iagt-
tagelser fra Livet at stille imod de Theorier om Livets Opstaaen
og Udvikling, som han mødte i de videnskabelige Værker. Naar
han i Lucas Værk fandt en Række Theorier om Arveligheden, op-
stillede i Paragrafer, oplyste gennem mange Tavler, ansaa han dem
for beviste og anede ikke, at Arvelighedslæren er et Spørgsmaal,
der for hvert Skridt, Videnskabsmanden gaar frem, synes at give
ham nye og dunkiere Gaader at gruble over. Med sin friske, fol-
kelige Sans forstod han slet ikke, at der forud for et Systems Op-
stillen gaar Tusinder af Enkeltspørgsmaal, der besvares af Viden-
skabsmænd, som tavse staar bøjede over deres Arbejde og har
Kræfter til at vente og forsøge om igen atter og atter. Han levede
midt i en videnskabelig Tid uden at fatte, hvor langsomt og forsig-
tigt et videnskabeligt Arbejde er. Han anede en Forbindelse mellem
Videnskabsmand og Digter, men han vidste blot ikke, hvor den laa.
Hvis Zola som Digter, som den, der ofrer al sin Tid og Evne paa
at studere Mennesker, havde givet sig til at følge en bestemt, vir-
kelig levende Slægts Gang gennem Tiderne, da kunde han maaske
have fremstillet Dokumenter til Videnskabens Brug, men nu gik han
akkurat den modsatte Vej: han afskrev Lucas’ Paragraffer, tilegnede
J) Alle Dokumenter til Belysning af Zolas Arbejdsmethode findes i et Uddrag af Zolas Paoirer
t p J : S et ^ MaSS!S Under TU,en: C°mment ÉmUe Z°la ^ P o sa it ses rZans\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
