- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
159

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

denne f ore£aar med saa langt større Hurtighed; ftre Generationer
siger jo den gamle Regel. “
Medens Videnskabsmanden altsaa med fuld Ret studerer Opløs-
ningen for derfra at slutte-til Sundheden, ligesom f. Eks. Taine ogsaa
i sit Værk De Vintelligence benyttede Sindssygelægernes Erfaringer
til Forklaring af Fænomenerne, saa har Digteren, der skal behandle
Livet direkte, og som ikke er henvist til det Materiale, Flospitalerne
giver ham, ikke Grund til at behandle en Sygehistorie, hvis han
vil gøre den til Norm. Hvad der for Videnskaben er et Mid-
del til Sandhedens Erkendelse, er for Zola et Maal. Han vælger af
en Misforstaaelse en syg Slægt, fordi han ser sine Kilder gøre det
og ikke indser den videnskabelige Grund dertil.
Som Videnskabsmand var Zola da paa dette Punkt saa lidt rea-
listisk som muligt. Han konstruerede i sit Studereværelse et Hel-
hedsbillede, akkurat som de romantiske Videnskabsmænd gør’det.
Det bedste Bevis herpaa er det Billede af en Videnskabsmand, han
senere gav i Romanen: Dr. Pascal. I denne Skildring vilde Zola
afslutte hele Serien af Romaner ved at samle Familjens Skæbner
under et bestemt Synspunkt. Han lader Dr. Pascal, der hører til
Slægten, igennem 30 Aar samle alle Dokumenterne til Støtte
for en Arvelighedstheori, der forøvrigt ikke — som Zolas — skulde
standse ved Erfaringerne fra Fyrrerne, men ogsaa skulde være paa-
virket af Darwins, Haeckels, Galtons og Weismanns Værker.
Dette kunde se særdeles videnskabeligt ud, men betyder i Virke-
ligheden intet, da Pascals Theori jo nødvendigvis maa falde sam-
men med den, Zola har fulgt gennem hele Værket. Og dernæst er
Pascal slet ingen Videnskabsmand fra den moderne Tid. Han taler
altid som en Drømmer, og han har f. Eks. saa lidt forstaaet Pasteur,
at han indretter sit Laboratorium i sit Soveværelse og dér fabrike-
rer en Medicin til Indsprøjtning under Huden uden Spor af Hen-
syn til de moderne Principper. Naar han taler om sin Videnskab
gør han det da ogsaa med disse Ord: „Ja, de begyndende Viden-
skaber, de Videnskaber, hvor Hypothesen stammer, og Fantasien her-
sker, de er ligesaa meget Digterens Omraade som Videnskabsmæn-
denes! Digterne er Pionerer, Fortropper, og ofte opdager de jom-
fruelige Lande, angiver Løsninger, der snart vil blive fundne. Her
er et Omraade, der tilhører dem, en Strimmel midt imellem den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free