- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
160

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

allerede fundne, afgjorte Sandhed og det Ubekendte, fra hvilket den
næste Sandhed skal vristes.“ x)
Der ligger i disse Ord en betydningsfuld Tilstaaelse, Pascal und-
skylder Zola, fordi han er ilet forud for Videnskabsmandens Resul-
tater. Men den videnskabelige Fantasi er af en hel anden Art end
den, der her skildres. Den bestaar ikke i dristigt og ubekymret at
gøre vage Drømme til Virkelighed paa Papiret, den bestaar deri,
at Videnskabmanden aner et Maal, som han langsomt strider sig op
imod og maaske paa Vejen ombytter med et andet, naar Erfaringerne
viser ham det. Den digteriske Fantasi ser et nyt Land, hvor den
videnskabelige’ Fantasi’øjner en Mulighed, en ’Forudanelse, som
Claude Bernard sagde. Og naar Pascal udnævner Arvelighedsspørgs-
maalet til at være et særligt Virkefelt for Digterens Fantasi, kan
dertil siges, at er denne farlig overalt, hvor Videnskaben skal her-
ske, saa er den det ganske særligt her, hvor Sagen er saa dunkel
og det alment menneskelige saa fristende for den Ukyndige.
Det vilde være unyttigt at slaa mere løs paa den videnskabelige
Del af Zolas Udgangspunkt. For den, der ikke lader sig overdøve
af Zolas Ord, ligger Hovedvægten nemlig slet ikke her.
’ Naar Zola valgte at skildre en hel Slægts Gang gennem alle
/Samfundets Lag, var det først og fremmest, fordi han derved saae et
juhyre Arbejde for sig. Her er i Virkeligheden et Punkt, hvor Zola
l nærmede sig Videnskaben og forstod den. Med sin unge og sunde
! Kraft følte hari sig i Slægt med Videnskabens Indsamling af Mate-
i riale, hele det Arbejde, den møjsommelige Ophobning af Fakta, der
/ skete i Laboratorier og Studereværelser, var noget han forstod. Det
I finere Aandsarbejde, der skabte Theorien, sprængte han med sine
I grove Næver, men til Forberedelsen, Indsamlingen, havde han
! Haandelaget. Han forstod — mest naturligvis fordi andre Skribenter
» havde forstaaet det før ham —, at det Liv, han saae omkring sig,
kunde studeres akkurat som Videnskaben studerede Naturen, han
vilde gaa ud, Dag for Dag, og hente Materiale til en Skildring af
Samfundet. Og dristigt foresatte han sig at skildre hele det Liv, han
saae. Han vilde igennem det hele, og han lavede sig saa en Ramme
til at samle alt. Han saae i Aanden hele sit Værk, og han bandt sig
til at udføre det. Dér havde han gaaet og famlet sig frem, følt sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free