Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stiller man Bindene foran sig og betragter dem, er Ens første,
uvilkaarlige Udbrud: hvilket Arbejde! En Roman af Zola er ingen,
„kunstnerisk" Sammensætning af tomme Forsider, brede Marginer
og andet typografisk Udstyr, der faar moderne Bøger til at ligrre
Galanterivarer eller Prøvebøger fra Papirfabrikker, hver Side er be-
nyttet, Trykket er saa tæt som muligt, Papiret er slet, Bindet tarve-
ligt— Bogen er tung, fordi der staar saa meget i den. I de ty.ve Bind
findes over 9000 Sider og 1200 Personer1), hver Bog behandler et
forskelligt Milieu, en Mængde praktiske Virksomheder studeres ind-
gående — Arbejde, Arbejde, man kan ikke andet end gentage det. -
Og efterhaanden som man læser sig ind i Værket, bliver Klan- .
gen af dette Ord dybere og dybere. Tilsidst synes’man, at det rum-
mer hele Indtrykket.
Zola arbejder. Det vil først sige dette, at hans Værk ikke er byg- ■
■
get paa Stemninger, men paa Studier. Hver Dag kan han sætte sig .’"i
til sit Arbejdsbord og skrive herfra og dertil, Personernes Liv er f ’
forud reguleret og fastslaaet. Denne Arbejdsmethode svarer til det’’ ^
dybeste i hans Temperament. Han ejede intet af Genialitetens Let-
hed, han piskedes ikke som Balzac frem af Livets Indtryk, men han -
fattede en Plan, afstykkede de enkelte Afsnit og gav sig saa Aar.
for Aar til at samle de nødvendige Dokumenter. Det var Dokumen-
terne, som var ham det vigtigste. Det var jo slet’ingen Iagttagelse
fra Livet, at en Slægts forskellige Medlemmer spredes gennem alle
Stænder, tværtimod samler Slægterne sig uvilkaarligt omkring visse
Samfundstrin, men da Zola konstruerede Slægten, kunde han med
1886. Mesterværket (L’oeuvre). En Kunstnerroman. Kunstnerens Kamp med sit Stof, Kunst-
teoriernes Modsætninger, en ung Kvindes Opoffrelse og Kamp med Kunsten om en’ Mands
Kærlighed.
18S8 Jor^ji. (La terre). Bønderne og Jorden, der er „som en Kvinde, der dræber, og for hvis
Skyld man myrder." Bøndernes vilde Sanselighed, Griskhed, Egoisme og Haardhed. En Fader
der efter at have skiftet med sine Børn, flakker nidstødt omkring, Børnenes Gerrighed Druk-
kenskab, Hidsighed og halvt ubevidste Sammenhold overfor den, der gifter sig ind i Slægten ^
/&SS. Drømmen (Le réve). En ung Piges Drømme om ElskVv i et stille og fromt Liv i en IiTle
By, der beskygges af en gammel Domkirke*;Hun broderer kunstfærdigt med-Guld og .Silke
til Kirkens Brug, forelsker sig i og elskes af Biskoppens Søn uden at arie,*livem han er od-‘
naaer efter at have svævet mellem Død og Liv at ægte ham, merf‘dør i Kirken. *
1890. Menneskedyret (La bete* humaine).- Den blinde -Naturkraft, der h&Jhersker Mefinesket
Morderinstinktet, som gør"Menneskene til viljeløse Forbrydere. Om^&lsei,* \Jærnbanerne og
Sef/ogPFafd^ ^L’argent)* BørsRvet^n genial, hensynsløs og fræk Spillers Spekulationer,
1892. Nederlaget (La débåcle). Krigen 1870. *
__
.,t 1^93. Doktor Pascal. Afslutning, Arvelighedstheorien. Slægtens Historie.
, } C* Ramond: Les personnages de Rougon — Macquart. Paris 1901, en nyttig Bog, der indret-
tet som et Leksikon anfører og citerer Hovedstederne for hver enkelt Person.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
