- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
166

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til at beskrive er den samme overalt, den tilfredsstilles fra det
mindste til det største: Kirkebroderierne i Le réve, Tæpper og al
Slags Dameconfection i Au bonheur des dames, Lokomotivet i La
bete humaine, Magasinerne, Børsen, Hallerne, Theatrene i Au bon-
heur des dames, L’argent, Le ventre de Paris, Nana, Huse i L’assom-
moir og Pot-bouille, Paris i Une page d’amour, Jorden med hvad
der er paa den og under den i La terre og Germinal, Havet i La
joie de vivre, hver Roman er en ny Beskrivelse, og selv det aldrig
sete beskrives: Kejserprinsens Daab i S\ Ex. Rougon og en fanta-
stisk Have i La faute de l’abbé Mouret. Saaledes stiger Beskrivel-
serne gennem Zolas Bøger fra de smaa Ting helt op i Fantasiens
Himmelblaa. Men selv oppe i det Blaa bevarer Zola sin Methode.
Den er simpel, og han har aldrig lagt Skjul paa den: han tog
Blyant og Papir og skrev op. Betegnende er Fortællingen hos Alexis
om, hvorledes han skildrede Haven Paradou i La faute, denne vid-
underlige Paradisets Have, hvor Hovedpersonerne lever et Kærlig-
hedsliv, der intet har med Livet at gøre, en fantastisk Drøm om
Duft og Sollys og Træers Skygge: „Det Digt i Prosa, som danner
Romanens anden Del, kostede ham store Undersøgelser. Det var en
lang og stundom smertefuld Anstrængelse. De store Beskrivelser
af Planter og Blomster, som findes der, er ikke blot hentede af
Kataloger, som man har sagt det; Forfatteren har drevet sin Sam-
vittighedsfuldhed saa vidt, at han gik til Havebrugsudstillinger for
at beskrive hver Plante i Virkeligheden.“
Af disse Beskrivelser bestemmes Bøgernes kolossale Omfang,
fordi Handlingen hvert Øjeblik maa standse for at give Plads for
Dokumenterne. Uden at betænke sig gør Zola sig til den vakte
Spændings Fjende ved som en ubøjelig Feltherre at sende ny Tropper i
Ilden, nye Beskrivelser, der skal danne Grundlaget for det kommende.
Balzac gjorde sig dog færdig: havde han skildret et Hus, saa var
det gjort. Men Zola lader os først betragte Husets Fapade, dernæst
gaar vi ind gennem Porten, en anden Gang op ad Trapperne, ind i
Lejlighederne — og saa mangler vi endda Gaarden og Køkkentrap-
pen! Den Tryghedsfølelse, Dokumentationen vækker hos Læseren,
er farlig; naar man er altfor tryg, falder man hen i en vis vag
Uopmærksomhed, som enhver Læser af Zolas Romaner kender.
Den anden Indflydelse af Arbejdsmethoden bestaar i, at Personerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natroman/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free