- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
167

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mister noget af deres frie Liv. Naar man undtager La bete humaine,
hvor det ikke er Milieuet, Jærnbanerne, der har skabt Menneskene,
er Personerne i Zolas Romaner ikke udløste fra deres daglige Dont
og løftede op i det rent menneskelige. De har ligesom intet Liv
udenfor de trange Mure, Beskrivelserne danner omkring deres Færd.
Zola kender alt det om dem, der udvikles hos dem af deres Fag,
det øvrige faar han ligesom ikke rigtigt Brug for. Stærkest kommer
dette naturligvis frem hos Bifigurerne. I alle Romanerne findes der
en Mængde Personer, der altid gør det samme, og om hvem der
siges de samme Ord, Zolas Iagttagelse standser paa et bestemt
Punkt, han bruger, hvad han én Gang har set, men naar disse
Mennesker først er indsatte i Beskrivelsen, interesserer de ham
ikke mere. Desuden har disse Gentagelser haft en praktisk Betyd-
ning: Zolas Romaner fremkom først i Bladenes Feuilletoner, da det
derfor var umuligt for Læseren gennem Maaneder at huske hver
enkelt Person, som én Gang var nævnet, opfriskede Zola ved sine
Gentagelser Læserens Erindring.
Men det stillestaaende findes ikke blot hos Bifigurerne. Selv hos
dem, der tager virksomst Del i Handlingens Udvikling, hos Eks-
cellencen Rougon, den mægtige Politiker, hos den sejrrige, lumsk
beregnende Præst Faujas, hos Coupeau, den fordrukne Arbejder,
Gervaise, hans Kone, hos Skøgen Nana, Spilleren Saccard — hos
hvem af Personerne, man nævne vil, er det aldrig det skiftende, det
Liv, der spiller mellem Lys og Dunkelhed, det vordende og mod-
sigende og for alle fælles, som fremhæves, men det afgrænsede ved
Personen, det færdige, og for Udseendet det maskeagtige. Skikkel-
serne er nemlig ikke voksede i Zola selv; ved at stirre paa Milieuet
har han forstaaet dem som en Legemliggørelse af det, og han har
set disse Mennesker fuldt færdige for sig. Derfor er det blivende
hos Læserne ogsaa et kolossalt Øjebliksindtryk, ikke en Række
skiftende Stemninger, gennem hvilke man øjner et Menneske. Intet
Billede kan f. Eks. være klarere end det af Eugéne Rougon, Po-
litikeren, der ved sin Kløgt og sin Kraft stiger til den højeste Magt,
en af Zolas Yndlingsfigurer, hvis Skikkelse med de brede Skuldre
og Ansigtet med de halvt tillukkede Øjne, den store Næse, den
graadige Mund behersker hele Bogen, men hans Indre kender vi
kun forsaavidt det belyses af Magt, Politik og Erotik i de afgørende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free