Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den blodtørstige Mand, den vilde Romanforfatter er en skikkelig
Borgermand, en Studiets og Kunstens Mand, der lever stille i sin
Krog, og hvis eneste Ærgerrighed bestaar. i at efterlade ét saa stort
og saa levende Værk som muligt!"
Un digne bourgeois! En Mand, der er født i et Samfundslag, hvor
der maa arbejdes for Føden; som selv tidlig har maattet erhverve
for sig og sine, som, efter at have lært Nøden at kende,,ved sine
egne Hænders Værk skaber Velstand omkring sig. Saaledes vilde
Zolas Historie have været, hvis han ikke havde været Digter. Nu
har han faaet den Evne, at han opfatter Tingene med en dybere
Sans end andre, han ser bag ved Begivenhederne, forstaar deres Op-
rindelse og Sammenhæng, han har endvidere Trangen til at ned-
skrive sine Iagttagelser, og han er endelig stillet i et Samfund, der
lidet opfylder hans Idealer — saaledes skabes Digteren Zola. Men
sit borgerlige Præg bevarer han. Hans højeste Idealer er saadanne,
der deles af alle gode Mænd: Arbejdet, Styrken, Troskaben, Ægte-
skabet, Ædruelighed. Han hader Rænker og Falskhed, alt, hvad der
opløser Hjemmet, forfølger han: Utroskab, Uorden, Løgn, Ødselhed.
Den store Magt i Livet er Kærligheden, forsaavidt den munder ud
i Frugtbarhed. Han elsker Kvinden, som han elsker Jorden, „fordi
den er Livet, den evige Vugge, Verdens Sundhed." Den store*Fjende
for Livet er Kærligheden, naar den bliver pervers og tyrannisk. Det
er næsten, som var det Dickens, der omtaltes. Men saa kommer det >
.
særlig-Zolaske: han lever i en Tid, der kræver Sandhed om Men–,
nesker, i en Tid, hvor Legemets Funktioner ikke skjules under;
spiritualistiske Omskrivninger, hvor .det ikke gælder om at lovprise.-
Mennesket som Skabningens Ypperste,, men .tværtimod om at ind-’
ordne Mennesket under alt det Skabtes fælles Love. Han har haft
tunge Begyndelsesaar, han har ved sin grove Voldsomhed skaffet. V
sig Fjender straks ved sin Fremtræden, og han er stadig hidsig,
hensynsløs, higende efter at forarge sin Modstander. Da man ikke
frivilligt har villet anerkende ham, vil han nu naa Anerkendelsen ’
ved en Kamp, Værk paa Værk slynger han mod sine Angribere,
stolende paa, at tilsidst vil han sejre. Saaledes skabes den særlige -
Art af Zolas Værker: de angriber det Hæslige i Stedet for at prise
Idealet, de afslører med bevidst Kynisme, hvad man hidtil har til- •
sløret, de er brutale som en til det yderste ophidset Mand, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
