Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med opsmøgede Ærmer gaar til Kamp paa de bare Næver for at
værne sit Hjem.
Un digne bourgeois — ja, men ikke Borgeren, der sidder roligt
og tager Dagen og Vejen, Spidsborgeren, Egoisten! Den ideale Bor-
ger, der vil Sandheden og altid er rede til at rykke ud for at for-
svare den, en Borgerkolos med uhyre Styrke og en uhyre Taalmo-
dighed, stor i sin Sandhedskærlighed, stor i sin Overdrivelse.
I de historiske Dele af Rougon-Macquart Serien skildrer Zola
Kejserdømmet som et Værk af hensynsløse Rænkesmede og Even-
tyrere. I Spidsen en syg Drømmer, uden om ham en Kreds af bund-
fordærvede Mænd og Kvinder, der kun vil Nydelse og Magt. Me-
dens den gamle Adel gaar til Grunde, fordi Slægterne degenererer
i Mænd, der ødsler de sidste Rester af Formuen paa Spil og Fruen-
timmer, og i Kvinder, der sørger i deres Ensomhed eller brændes
til Døde af en sidste Lidenskab, skabes der af Kejserdømmets Dage
en ny Overklasse, pragtsyg, bundfordærvet, fræk, altid truet af Rui-
T I^T denne "Kreds er alle Skranker faldet, Damerne hengiver sig
aabenlyst og i Smug, og Herrerne gaar fra de fine Saloner til Demi-
monden — Tonen er i Grunden den samme, der er blot en Nuance.
Alle de Kvinder, der lever af Sædernes Fordærv, af Spekulationer
og Mænds Mangel paa Respekt for Familjéns Navn og Hjemmet,
.de priser og elsker Kejseren. Det gamle Paris falder, de snævre
Gader, de usle Tagkamre, hvor en Slægt af unge Mænd rustede sig
til Arbejdet og henlevede deres Kampaar, m’aa vige for nye Pragt-
bygninger, der grundes paa en fræk Spekulation. Det eneste, som
holder Folk oppe i dette vilde Spil, er Kraften. Der er to typiske Fi-
gurer her: Eugéne Rougon (i La fortune des Rougon, Son Excel-
lence Eugéne Rougon og lidt i L’argent) og Aristide Saccard (i La
fortune, La curée og L’argent). Rougon er Politikeren, der elsker
Magten og forudaner Louis Napoleons Magt. Han gaar med til alt.
gennem Blod og Forbrydelser stiger han ligesom Kejseren selv
højere og højere, besat af Magten, altid arbejdende, kastende Be-
lønninger i Grams til den Bande, som altid belejrer ham og arbejder
for ham for dens egen Skyld. „Han elskede Magten for Magtens
Skyld, uden at hige efter at tilfredsstille nogen Forfængelighed eller
Begærlighed efter Penge og Hæderstegn. Tykt uvidende, ganske
middelmaadig i alt andet, end hvad der angaar at tumle med Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
