Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nesker, blev han kun virkelig overlegen ved sin Trang til at beher-
ske. Paa det Punkt elskede han sin Styrke, forgudede sin Forstand.
| r Staa over Mængden, der for ham kun bestod af Dumrianer og Slub-
berter, regere Verden ved Kølleslag, det udviklede i hans grove Kød
en behændig Aand, hvis Energi var ualmindelig–––––- . Han
var sikkert den største af Rougon’erne.“ Han er kysk og den ene-
ste Fejl, han begaar, — og som han maa sone ved tre Aars Uvirk-
somhed er at indlade sig med en Kvinde, akkurat som en anden
Skikkelse, der har mange Lighedspunkter med ham, den hensyns-
løse, vildt energiske og fuldstændig kønsløse Abbed Faujas, der
efter at have erobret hele sin By, falder paa Grund af en Kvindes
Forelskelse og Hævnsyge (La conquéte de Plassans).
Mere levende end disse haardt og ensformigt opridsede Mænd er
Eugénes Broder Saccard, denne lille, magre, altid livlige Spiller,
graadig efter Guld og Pragt og Kvinder, men fremfor alt mægtig
ved sin aldrig besejrede Kraft.- Hvor dybt han end synker, réjser
han sig dog, fordi han troer paa sig selv, han finder altid Folk, han
kan rive med, selv en klog, stærk og fin Kvinde skænker ham sin
Kærlighed, fordi hun betages af hans Aktivitet, hans Tapperhed, hans
skabende Evne. Hvad Zola har elsket og levet med i hos disse sine
Byesbørn er det, som han kalder deres „sydlandske Frodighed".
Længere nede i Samfundslagene øver Kejserdømmet sin Indflydelse
ved sin Udryddelse af alle Idealer. Denne Drømmer af en Kejser
jager enhver idealistisk Drøm paa Flugt. Penge bliver alt, Masken,
Fagaden dækker \Pot-bouille), det gælder blot om at gaa fremad
uden at tænke paa dem, der knuses (Au bonheur des dames), Stor-
magasinet er en Magtudfoldelse akkurat som Eugéne Rougons, og -
helt nede paa Bunden staar den mætte, fede, glinsende Spækhøker-
. ske som Værn for Mavens Ret imod den forsultne Idealist, der har
været paa Barrikaderne for Republikens Skyld. De fede Gader ud-
leverer ham til Kejserens Straf, fordi det er Maven som hersker og
ikke Drømmen om Retfærdighed (Le ventre de Paris). Og hele dette’
Samfund trykker saa paa Arbejderne, paa det store Folk, den uhyre
Masse, der endnu ikke er vaagnet til Liv. Arbejderne lever i de
trange Gader, i de usle Lejligheder, hvor Luften er forpestet. Deres
Ulykke er ikke den, at de maa arbejde, tværtimod, Zola elsker at
se en Arbejder paa Værkstedet eller Arbejdspladsen, han studerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
