- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
174

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men denne dristige Mand, den geniale Skaber af~Stormagasinet,
der hurtigt har lært alle Kvindens svage Sider at kende, opdrages
ved en enkelt Kvindes Styrke, sædelige Renhed, faste Vilje til at
bøje sig ind under Ægteskabet og til at erklære det „for den nød-
vendige Sundhed, Livets hele Kraft og Orden.“ Først ved Octaves
Ægteskab med en ung, ubesmittet Kvinde, der har været hans For-
retnings gode Aand, og hvis Flovedegenskab er Ærlighed og Styrke,
først her paa det ideale Ægteskabs Tærskel slutter i Virkeligheden
Bogen.
Vil man forstaa den ideale Side af Zolas Forfatterskab, maa man
opsøge hans Skildringer af de ideale Kvinder. Det er gennem disse
Kvinder, at Sollyset strømmer ind i hans Bøgers Graavejr, gennem
dem bygges en ny Verden op trods alle Sorger. Der er Denise
Baudu i Au bonheur des dames. Fattig og forældreløs kommer hun
til Paris med sine to yngre Brødre for at bryde dem en Vej. Hun
er lille og spæd, hendes eneste Skønheder er det rige lyse Haar og
hendes Smil. Hun kommer ind paa Magasinet, ansættes i lave Stil-
linger og udholder det pinefulde Liv i Fattigdom og Ydmygelser
for sine Brødres Skyld. Og medens nu hendes Skæbne skifter, saa-
ledes at hendes Kaar bliver bedre, vokser Kærligheden til Octave
Mouret i hende, hun elsker ham for hans Værks Storheds Skyld,
men samtidig vil hun ikke være hans Elskerinde, hun vil forædle
hans Kamp, der knuser saamange, og skabe Fremtidens store Ideal,
Arbejdspladsen, hvor enhver faar sin Part af Udbyttet efter sin For-
tjeneste og sikkres for Fremtiden. Hun er Magasinets og Mourets
gode Aand, forgudet af alle for hendes Styrke og Mildheds Skyld.
Christine Hallegrain er ligesaa fremmed i Paris som Denise, hun
træffer en ung Kunstner, og efter at de har tilstaaet deres Kærlig-
hed for hinanden, giver hun ham alt, bliver hans Elskerinde og
hans Model, jubler tned ham i de lykkelige Dage, gør sig til hans
Tjenestepige i de andre, hvor Kunsten stjæler ham fra hende.
Der er den allerede graanede Caroline, ogsaa en forældreløs, der
lever for sin Broder. Han er Ingeniør, fuld af geniale Planer,
værgeløs overfor Livets Realiteter. Hun følger ham paa hans Rejser i
Orienten, som Henriette Renan sin Broder, deler hans Kaar, støt-
ter ham overalt, og uddanner sig selv ved dybtgaaende Studier. Over-
alt, hvor der skal handles, griber hun ind. Hun er skabt til Kata-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natroman/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free