- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
176

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hjælpeløs, fyldende Huset med sine Smerteskrig, hun plejer ham
bedre end nogen anden og finder sig i alle hans Urimeligheder.
Dernæst Tanten, hvis eneste Interesse er at poussere Sønnen. Hun
udplyndrer Pauline for at skaffe ham Penge til hans Eksperimenter,
vil først gifte dem for at støtte ham, senere, da Paulines Penge er
brugte, forener hun ham med en rig Arving, og medens Pauline
efter at have gennemskuet hende overvinder sin personlige Smerte
ved en uhyre Medlidenhed, dør Tanten med Forbandelser over
L hende. Endelig er der dennes Søn, Lazare, Paulines Legekammerat.
Han er degenereret, svag overfor alle Tilskyndelser, flakkende i sine
Interesser, snart studerer han Musik, snart Medicin, Kemi, Industri
og Litteratur. Han fatter de dristigste Planer, men mangler al Energi
til at føre dem igennem de første Uheld. Han anlægger en kemisk
Fabrik for Paulines Penge og opgiver den, han bruger en Formue
til et System af Pæle, der skal beskytte Landet mod Havet, og ser
Stormen rive dem omkuld, han svigter Pauline og ægter en lille,
ubetydelig, rig Pige, med hvem han lever ulykkeligt. I hele hans
nervøst sitrende Eksistens er Dødsrædselen hans faste Punkt. Han
ser Tilintetgørelsen for sig, han vrister sig ikke ud af Frygten for
Døden, der stjæler Dagens Lys fra ham. For denne Mand offrer
Pauline sig saa vidt, at .hun endog fører ham sammen med Med-
bejlersken. Det er, som om alt styrtede sammen, hendes Hjem har
en anden Kvinde erobret, hendes Penge er tabte, hendes Elskov
forspildt, og da Lazares Hustru med en forfærdelig Lidelse føder
et Barn, overværer Pauline alle de Rædsler, der gaar forud for et
svagt Barns Indtræden i Livet, medens hun selv følbr, hvor stærkt
og moderligt hendes Legeme er — og dog sejrer hun. Tilsid’st staar
’ hun med sin Elskedes Barn i sine Arme, omstraalet af Solskin,
leende af Styrke og Fremtidshaab. „Der er ikke andet end Mun-
terheden og Godheden, alt det andet er kun Skræmmebilleder«,
det er den Lære, hun giver. Hun straaler af Sundhed, medens hun
leder Barnets første Skridt, og hun udbryder:
„Han her kommer maaske til at høre til en mindre dum Gene-
ration. Han vil ikke bebrejde Kemien, at den ødelægger hans Liv,
og han vil tro, at man kan leve selv med Visheden om, at man
engang skal dø.“
Lazare, til hvem disse Ord rettes, smiler forlegent og svarer:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free