Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for hvilken der stundom dæmmes op, saa Masserne styrter over
hinanden, men som dog altid ubevidst søger fremad. Det er Zolas
Samfundsbillede: et evigt Frem, selv om Udviklingen kræver Død
og Smerte. Zola har elsket at lade sin Fantasi følge Masserne, han
behersker dem uden et Øjeblik at vakle i Bøger som La fortune,
Lc verdre de Paris, La débacle, Au bonheur des dames og navnlig
Germinal, hvor den store Strejke samler og splitter.
Hans Digtning staar derved i en dyb Forbindelse med den de-
mokratiske Tid, for hvilken den blev skrevet. Ikke det fine, ikke de
tusinde smaa Bevægelser i Sjælelivet, som aabenbarer sig for den
ensomme Grubler, men de store Træk, det faglige ved Personen,
det, som gør ham til et Led af eller drager ham henimod den store
Mængde. Og hele Folket, alle Stænder nedefter, som det væsentlige,
det interessanteste for Digteren. Med grov og oprindelig Styrke
kræver Folket gennem Zolas Værk sin Ret, det kræver Plads, og
dets Fordring er udtrykt i dets egen Jargon — Uassommoir og Germi-
nal trænger sig ind i Litteraturen med grove Ord og arbejdsplettede
Klæder, som Arbejderen, der gaar til Opgør med dem, der hidtil
har haft Magten. Og under disse Skildringer af Masserne ligger
Zolas Kærlighed til al Virksomhed: han elsker Værkstedet,
hvad enten det er Ministerens af Dokumenter oversvømmede
Privatkontor eller Børsen, Magasinets Haller, Smedjen og Gruben.
Her mødes Theorien om Dokumenterne og hans dybeste Trang,
han har selv engang i en Ungdomsnovelle skildret, hvorledes han
boede hos en Smed, hvis Hammerslag satte hans eget Arbejde i
Gang. Fordi Zola var et Arbejdsmenneske blev hans Romaner Bøger
om Arbejdets Mennesker.
Men saasnart han rykkes bort fra Arbejdsmarken, svækkes hans
Evne. Vi fandt i Zolas Natur et Drag imod Idyllen, en Trang til at
hvile sig i det stille og fjærne — som hos „un digne bourgeois ,
der efter endt Dagværk vender hjem til blide Tanker og Børnenes
Leg. Men det bedste Bevis for, hvor stort et Arbejdsmenneske Zola
var, er netop det Misforhold, der paa dette Punkt findes i hans Værk.
Han bærer med til sine Skildringer af Idyllen og Børnene et saa-
dant Overmaal af Kraft og en saa haandfast Methode, at Stilheden
fuldstændig sprænges Der kan være noget overordentlig skønt i
hans Idé, ligesom Helhedsopfattelsen af Børnene har noget overmaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
