- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
182

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1
182 DEN NATURALISTISKE ROMAN
giftes med en anden, bliver hun syg, trues af Døden, besøges af
Ærkebiskoppen, der røres og giver sin Tilladelse til Ægteskab. Hun
bliver rask, Bryllupet fejres i Kirken, men da de skal forlade det
hellige Sted, og hun kysser sin Prins, falder hun død om.
Sikkert har Zola selv troet, at dette var skønt, og han har ned-
lagt hele sit sædvanlige Arbejde i Bogen, der er svulmet op til at
blive ligesaa stor som de andre Bøger, i hvilke der .staar noget.
Det er Fortællingerne til Ninon, med hvilke han debuterede, der
her ses under Forstørrelsesglas. Resultatet er blevet en kolossal
Misforstaaelse. I Zolas Idyller er Personerne ikke spæde og poetiske,
de nærmer sig baade i La faute og Le reve betænkeligt til den rene
Idioti.
Ligesaa ulykkelig er hans Kærlighed til Børnene. De prises som
det ufordærvede og rene i Modsætning til de Voksne, men de er
fuldstændig abnorme. Det er overmaade skønt tænkt, at to Børn
drager i Spidsen for Oprørshæren, og den heroiske Død for Volds-
mændenes Ondskab er gribende, men naar der om den 13aange
Miette (i Lafortune) siges, at „hendes stærke og frie Natur“, instinkt-
mæssigt forstaar Livets Frugtbarheder, og at hun ikke vil dø, før
hun faar gennemtrængt dem, og naar hendes Følelser ved den
17aarige Silveres Kys beskrives saaledes: „Hun nød disse Kys
langsomt, søgte efter deres Betydning, deres dulgte Smag. Hun
spurgte, hun hørte dem løbe i sine Aarer, spurgte dem, om de var
hele Kærligheden, hele Lidenskaben“ — saa er Zola saa langt fra
det virkelige Barn som vel muligt. Akkurat den samme Usundhed
præger Børnene i Le ventre de Paris, der skal blomstre frit i Hal-
lernes tunge Luft, og helt pinligt er det at følge Barnet Jeanne i
’ Une page d’amour. Den lille 12 Aars Pige, der bliver sin Moders
Bøddel, ræsonnerer over Livets Tomhed som en Olding og er klog
som en Verdensdame. Og tilsidst vover Zola at skrive om hende,
da hun ligger paa sit Dødsleje, og ser sin Moders Elsker: „Hun
aabnede Øjnene. Da hun kendte den Mand, der stod hos hende,
blev hun rædselslagen. Hun saae, at hun var nøgen, hun hulkede af
Skam og trak hurtigt Tæppet op. Det var, som om hun pludselig
var blevet ti Aar ældre i sin Dødskamp, og som om hendes tolv
Aar ved Dødens Nærhed var gamle nok til at forstaa, at denne
Mand ikke maatte røre ved hende og genfinde hendes Moder i hende“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free