Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 DEN NATURALISTISKE ROMAN
Værk er det, som om Zola selv har haft en Følelse af den altfor store
Tydelighed, og han giver saa den i psykologisk Henseende ypper-
lige Skildring af Direktøren, der efter at have faaet et nyt Bevis
paa sin Hustrus Utroskab, ser ud over de Strejkendes truende Skare
og mumler: Taaber — er jeg da lykkelig! •
Som i Germinal Modsætningerne ér stillet Side om Side, saaledes
peges der i hele Serien ved deres Hjælp paa Grundmotivet. I La
fortune gengiver Zola hele Bogen ved denne Yttring: „Oprørernes
Skare fortsatte sin heroiske Marsch ad den kolde og lyse Slette.
Det var som en bred Strøm af Begejstring. Det Pust fra Heltetiden,
som rev Miette og Silvere hen, de store Børn, der higede efter El-
skov og Frihed, krydsede med en hellig Ædelhed Macquart’ernes
og Rougon’ernes skammelige Komedier!" Og Romanen ender med
at Rougon, der har sejret, holder Fest just samtidig med, at Silvere
skydes som Oprører paa Tømmerpladsen, hvor han og Miette har
sværmet. I Le ventre fortæller Idealisten, den landflygtige Florent, i
en Spækhøkers Køkken, hvor alle Slags Madvarer tilberedes, saa
den fede Duft overdamper alt og alle, om Deportationens Lidelser.
I La faute findes paa den ene Side Albine i Paradisets Have, paa’
den anden Præstens halvfjollede Søster, der lever med Dyrene, be-
ruset af deres Stank, deres Drifter og Frugtbarhed — man kan gen-
,nemgaa Værk paa Værk og finde det samme.
j Men endda synes Zola ikke, at han er tydelig nok, og han griber
! da til Symboliken. Saa er han saa langt borte fra Virkeligheden, at
: han lader sin hidtil hæmmede Fantasi tumle sig, saa vildt den vil.
j Den er som en tørstig, der endelig ser Vand, som en Fange, der
* pludselig bliver fri. Alt omdannes. Først Mennesker. Den perverse
Maxime, en degenereret Vellystning, opdraget i et lastefuldt Hjem
af en Stedmoder, der behandler ham som en Page, bliver Symbol
paa alt det i Kejserdømmet, Zola hader. „En underlig Hermaphrodit,
der just passede til dette raadne Samfund. Naar han snørt som
en Kvinde, tog sin Tur i Boulogneskoven, dansende let i Sadlen,
vugget af Hestens lette Galop, var han denne Tids Gud
(La curée). I Le ventre skildres Lisa, den smukke Spækhøkerske,
der afspejles i Butikens Glas: „Der var en Mængde Lisa’er, hun
viste sine Skuldres Bredde, Armenes stærke Former, det runde
Bryst j saa tavs og saa stram, at hun ikke vakte nogen kødelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
